Ugens madplan på tilbud

Hvordan bliver planen til?

Simre henter de aktuelle tilbudsaviser fra Netto, føtex, Bilka, Lidl, Rema 1000, Kvickly, Brugsen, MENY og 365discount og bygger ugens aftensmad op omkring de billigste råvarer. Hver ret får en cirkapris, og besparelsen måles mod normalprisen på de samme varer.

Tallene er cirka-tal, tilbud og priser ændrer sig i løbet af ugen. Men retningen holder: når hovedråvarerne er på tilbud, bliver ugen mærkbart billigere end at handle uden plan. De forskellige planer viser, hvordan menuen og prisen flytter sig, alt efter hvilke butikker du handler i.

Vil du have præcis den madplan der passer jeres husstand, med indkøbslisten samlet og delt med hele familien, så opretter du dig gratis, og appen bygger den på et par minutter.

En ærlig detalje: planerne på siden her genereres automatisk, og der sidder ikke et menneske og godkender hver enkelt, før den vises. Det er sådan, tallene kan være friske hver uge. Ser en ret eller en pris mærkelig ud, så skriv til hej@simre.dk, så kigger vi på den. Den slags beskeder er en del af, at motoren bliver bedre.

Sådan læser du planen

Planen viser ugens aftensmad dag for dag med en samlet cirkapris og ugens besparelse i kroner. Skruer du på antal personer, regnes priserne om, så du kan se, hvad ugen cirka koster for netop jeres husstand. Bladrer du mellem butikkerne, ser du, hvordan både menu og pris flytter sig, når planen bygges på en anden kædes avis.

Det sidste er værd at bide mærke i. Kædernes gode tilbud falder sjældent i samme uge, så den samme families aftensmad kan svinge 50-100 kr, alene efter hvilken avis der er udgangspunktet. Det er den forskel, appen regner ud for dig hver uge, før du handler.

En typisk uge for en familie på fire

En almindelig uge lander på ca. 350-450 kr for fem aftener, omkring 20 kr pr. person pr. aften. Ikke fordi maden er speciel, men fordi hovedråvarerne, kød, fisk og grønt, er købt på tilbud. Det er netop de varer, der udgør størstedelen af madbudgettet, og derfor er det også dem, planen bygges omkring.

Menuen er hverdagsmad, som børn faktisk spiser: frikadeller, kødsovs, tacos, ovnkylling. Ugen efter ser den anderledes ud, for da er det andre varer, der er billige. Variationen kommer af sig selv, når aviserne skifter, uden at nogen skal sidde og finde på.

Brug planen, som den er

Planen her er åben og gratis, og du må gerne bare følge den. Skriv retterne ned, læg ingredienserne på din egen indkøbsliste, og handl efter den i din butik. Det virker, og det er præcis den metode, appen automatiserer.

Forskellen på at gøre det selv og at lade appen gøre det er tid og præcision. Selv skal du regne portioner, holde styr på hvad der hører til hvilken ret, og skrive listen. Appen gør det på et par minutter, husker jeres kost og allergier, og deler listen med hele familien, så afkrydsninger opdateres hos alle, mens I handler.

Vil du lægge planen selv? Sådan gør du

Metoden bag planen kan køres med papir og kaffe søndag aften. Først: åbn aviserne fra de 2-3 butikker, du faktisk handler i, og notér ugens bedste tilbud på kød, fisk og grønt. Dernæst: find fem retter, der bruger netop de varer, og genbrug gerne råvarer på tværs af dagene, så et bundt persille eller en pose løg bliver brugt op. Til sidst: skriv listen, og handl én gang.

Regn med en times arbejde, mere de første gange. Det er den time, de fleste falder fra på efter tre uger, og det er ærligt talt derfor, Simre findes. Men metoden er gratis, og den virker, uanset om du bruger appen eller ej.

Aftensmad omkring 20 kr pr. person: sådan hænger det sammen

Tallet lyder lavt, men mekanikken er ligetil. Kød, fisk og grønt udgør størstedelen af en aftensmads pris, og det er præcis de varer, kæderne bruger som lokketilbud i aviserne. Når planen bygges omkring dem, er den dyre del af måltidet købt med rabat, og resten, pasta, ris, krydderier, løg, er billige basisvarer i forvejen.

Motoren vurderer tilbuddene på kilopris, ikke på skiltets tal. Et tilbud til 39 kr kan være ugens bedste eller et rigtig dårligt køb, alt efter om pakken vejer et kilo eller 400 gram, og det er den forskel, der skiller planens fundament fra støjen. Derfor kan en uge lande på ca. 350-450 kr for en familie på fire, uden at nogen spiser dårligere end normalt.

De tre klassiske fejl, når man handler efter tilbud

Den første fejl er at købe tilbud uden en plan. Kurven bliver fuld af gode priser på varer, der ikke hænger sammen som måltider, og halvdelen ender bagerst i skabet. Et tilbud er kun en besparelse, hvis varen faktisk bliver brugt.

Den anden er kun at læse én avis. Kædernes gode uger falder sjældent samtidig, og forskellen mellem den bedste og den næstbedste kombination af butikker ligger tit på 50-100 kr for den samme uges mad. Det er mange penge for ikke at have åbnet en avis mere.

Den tredje er at glemme resten af kurven. Tilbudsvarerne er synlige, men det er impulskøbene og de ekstra ture, der stille trækker budgettet skævt. En færdig liste, skrevet hjemmefra, lukker det hul bedre end nogen rabat.

Fra par til stor familie: samme metode, andre tal

Metoden er den samme, uanset om I er to eller seks, men regnestykket flytter sig. Et par sparer færre kroner i absolutte tal, fordi kurven er mindre, men slipper for det samme planlægningsarbejde. En familie på fire ligger typisk omkring de tal, planen her viser. Store husstande rykker den anden vej: jo flere portioner, jo mere er der at hente på, at hovedråvarerne er købt rigtigt.

I appen regnes portionerne efter netop jeres husstand, også børnenes alder. To voksne og to små børn er ikke fire voksne, og det kan både mærkes i gryden og på kvitteringen.

Sæsonen bestemmer med

Tilbudsaviserne følger årstiderne, og det gør planen derfor også. Om sommeren fyldes aviserne med grillkød, nye kartofler og bær, om vinteren er det simremad, kål og rodfrugter, der er billige. Højtiderne har deres egne mønstre med and, flæskesteg og marcipan i ugerne op til jul.

For madbudgettet er det godt nyt: sæsonvarer er som regel både billigst og bedst, når de er der. Planen skal ikke tvinges til at følge sæsonen, den gør det af sig selv, fordi den følger priserne. Det er også derfor, menuen i januar ikke ligner menuen i juli, og det er sådan, det skal være. Kig forbi henover året, så kan du se skiftet ske i planerne herover.

Hvad gør en madplan god?

Efter mange rigtige uger er svaret blevet ret konkret. En god madplan bygger på priser, der gælder i denne uge, ikke på opskrifter fra en bog. Den regner portioner til den husstand, der skal spise den, så der hverken mangler eller smides ud. Den genbruger råvarer på tværs af dagene, så intet bundt persille dør bagerst i køleskabet. Og vigtigst: den kan ændres på ti sekunder, for ellers bliver den droppet, første gang virkeligheden forstyrrer.

Om tallene på siden: besparelsen er regnet som forskellen mellem tilbudsprisen og en anslået normalpris på de samme varer. Tilbudsdelen er præcis, normalprisen er et skøn, og derfor står der ca. foran. Det er samme metode, appen bruger, så det, du ser her, er det, du får.

Derfor viser vi planen frem gratis

De fleste apps beder dig oprette en konto, før du får noget at se. Vi har vendt det om: planen her er åben, fordi den er det ærligste, vi kan vise frem. Ligner retterne noget, jeres familie ville spise, og ser priserne rigtige ud, så ved du, hvad appen kan, før du har givet os så meget som en mailadresse.

Og skulle du aldrig oprette dig, men bare bruge planen her hver uge, er det helt fint. Så har den sparet en familie penge, og det var hele idéen med at bygge den. Del den gerne med nogen, der kunne bruge den.