Madplan på budget: sådan sparer I ca. 100 kr om ugen

Når madbudgettet strammer, er det sjældent selve maden, der er problemet. Det er rækkefølgen. De fleste beslutter først, hvad der skal på bordet, og opdager bagefter i butikken, hvad det koster. En madplan på budget vender det om: du ser først, hvad der er billigt i denne uge, og vælger så retterne derefter. Det lyder som en detalje. Det er hele besparelsen.

Hovedråvarerne, altså kød, fisk, fjerkræ og de vigtigste grøntsager, udgør størstedelen af aftensmadens pris, og det er præcis dem, tilbudsaviserne giver rabat på. Vælger du retterne efter aviserne i stedet for omvendt, sparer en familie typisk ca. 100 kr om ugen alene på varerne. Det tal er målt på 20 rigtige ugeplaner, ikke på et regneark med idealpriser.

Start med et tal, ikke med en opskrift

Et madbudget uden et konkret ugetal er bare en hensigt. Sæt derfor et beløb for ugens aftensmad, før du planlægger noget som helst. Som pejlemærke: en familie på fire kan lave fem hverdagsaftener for ca. 350-550 kr, når ugen er lagt efter tilbuddene. Uden plan lander de fleste på ca. 550-700 kr for den samme slags mad. To voksne uden børn ligger typisk omkring ca. 250-450 kr om ugen. Tallene er cirkatal, men de er gode at styre efter, for de fortæller dig med det samme, om en uge er ved at løbe løbsk. De flytter sig i øvrigt med fødevarepriserne, som kan følges i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Regn gerne baglæns fra måneden: et månedligt madbudget divideret med fire-en-halv uge giver dit ugetal. Det er lettere at holde et ugetal end et månedstal, fordi en dyr uge kan rettes op allerede i den næste. Vil du se, hvordan cirkatallene er skruet sammen, ligger regnestykket i hvad koster en uges aftensmad.

Den nemmeste besparelse: lad tilbuddene bestemme

Der findes mange måder at spare på maden, og Forbrugerrådet Tænk har skrevet om de fleste af dem. Man kan bage selv, købe store partier, jagte datovarer eller skifte alle mærkevarer ud. Det virker, men det kræver tid og disciplin hver eneste uge. Tilbudsplanlægning kræver kun én ting: at du venter med at vælge retter, til aviserne er ude. Rabatten ligger der i forvejen. Du skal bare lægge ugen, så den rammer den.

En ret til fire personer koster typisk ca. 60-110 kr, når hovedråvaren er på tilbud. Det svarer til ca. 15-30 kr pr. person. Det er ikke sparemad. Det er frikadeller, kødsovs, ovnkylling og fiskefilet, købt i den uge hvor netop de varer var billige. Metoden er beskrevet trin for trin i sådan lægger du madplan efter tilbuddene.

Budgetmetoden, uge for uge

• Sæt ugens beløb, før du åbner en eneste avis. Det er rammen, ikke et forhandlingsoplæg.
• Vent med menuen, til de nye tilbudsaviser er ude. De fleste kæder skifter søndag eller mandag.
• Find ugens 3-4 billigste proteiner og 2-3 billigste grøntsager på tværs af de kæder, du alligevel kommer forbi.
• Vælg 4-5 retter, der bruger netop de varer. Byt gerne en ingrediens ud, hvis avisen peger et andet sted end opskriften.
• Skriv alt på én liste, og handl én gang. Hver ekstra tur koster typisk et par impulskøb.
• Læg kvitteringens totaler sammen bagefter, og sammenlign med dit ugetal. Ikke for at flage fejl, men for at kende dit eget mønster.

Tip: Planlæg fem aftener, ikke syv. Weekenden har sin egen logik med gæster, rester og spontane planer, og en plan, der prøver at styre det hele, bliver droppet efter to uger.

En eksempel-uge på budget

Sådan kan en uge se ud for to voksne og to børn, når retterne er valgt efter aviserne. Alle priser er cirkatal for hele retten:

• Mandag: kødsovs med pasta og revet gulerod, ca. 75 kr.
• Tirsdag: ovnkylling med kartofler og sæsonens grønt, ca. 95 kr.
• Onsdag: æggekage med bacon og rugbrød, ca. 60 kr.
• Torsdag: fiskefilet med kartofler og persillesovs, ca. 85 kr.
• Fredag: tacos med hakket svinekød, ca. 90 kr.

I alt ca. 405 kr for fem aftener. Det ligger i den lave ende af de ca. 350-550 kr, en planlagt uge typisk koster, og der er ingen af retterne, børn brokker sig over. Flere konkrete uger med rigtige tilbud finder du på ugens madplan, som opdateres hver uge.

De poster, budgettet ikke kan se

Tilbudsrabatten er den synlige besparelse. De to usynlige er tit større. Den første er impulskøbene: handler du 3-4 gange om ugen, og det er ikke ualmindeligt at dømme efter Coop Analyses undersøgelser af danskernes indkøbsvaner, lægger hver tur småting i kurven, som aldrig var planen. En pose slik her, en færdigret der. Den anden er selve turene, som koster tid og for mange også benzin. Med én samlet indkøbstur forsvinder begge poster stort set af sig selv, uden at nogen skal tage sig sammen.

Og så er der madspildet. Uden plan køber man ind til retter, der aldrig bliver lavet, og i mængder der ikke passer til husstanden. En plan med rigtige portioner betyder, at hver vare på listen har et formål. Det, der ikke bliver købt, kan heller ikke ende i skraldespanden.

Typiske fejl, der vælter madbudgettet

Nogle fejl går igen hos næsten alle, der lægger madplan på budget første gang. Den mest almindelige er at planlægge for ambitiøst: syv aftener med nye opskrifter, tre butikker og en bagedag oveni. Det holder en uge, måske to. Så kommer en travl tirsdag, og hele systemet vælter. Start med fem aftener og retter, I kender i forvejen, og lad metoden bevise sig, før den bliver ambitiøs.

En anden klassiker er at forveksle et godt tilbud med et godt køb. Tre kilo kyllingefilet til en flot kilopris er kun en besparelse, hvis den bliver spist. Køb stort ind, når fryseren har plads og planen kan bruge varen. Ellers er rabatten bare en dyrere skraldespand. De hyppigste faldgruber i kort form:

• At planlægge syv aftener med nye opskrifter fra start. Begynd med fem aftener og kendte retter.
• At købe store partier uden en plan for dem. Rabatten tæller først, når varen bliver spist.
• At handle sulten og uden liste. Det er dér, kurven vokser af sig selv.
• At sprede indkøbene over mange små ture. Hver tur har sin egen lille regning af impulskøb.
• At droppe hele planen efter én skæv uge. En skæv uge er information, ikke et nederlag.

Hold budgettet uden at føre regnskab

De færreste orker at taste hver kvittering ind i et regneark, og det er heller ikke nødvendigt. Et madbudget holder, hvis tre ting er på plads: et ugetal du kender, en menu lagt efter tilbuddene og én samlet indkøbstur. Skrider en uge alligevel, så lad være med at stramme alt til det yderste ugen efter. Vælg i stedet et par af de strukturelt billige aftener, æggeretter, supper eller en ret med bælgfrugter, og lad dem trække gennemsnittet ned. Budget er en retning over en måned, ikke en kamp hver aften.

Har I børn, er det i øvrigt værd at læse billig aftensmad til børnefamilier, hvor retterne og cirkatallene er gennemgået med familieøjne.

Hvis du vil slippe for at gøre det manuelt

Metoden ovenfor kan køres med tilbudsaviser og en blok. Det tager en halv til en hel time om ugen, når rutinen sidder. Simre gør det samme automatisk: appen læser ugens tilbudsaviser, foreslår en madplan hvor hovedråvarerne er på tilbud, og samler det hele til én indkøbsliste sorteret efter butik. Den koster ca. 39 kr om måneden eller ca. 279 kr om året, og lige nu er den gratis i early access. Sat op mod en typisk besparelse på ca. 100 kr om ugen er regnestykket til at overskue, men prøv selv efter i en måned, det er den ærligste test.