Lavpris madplan til familien: 7 dage for ca. 500 kr

En lavpris madplan til en familie på 4 kan lande på ca. 500 kr for en hel uges aftensmad. Opskriften er ikke discountvarer men rækkefølge: læg planen efter tilbudsaviserne, brug 2 bælgfrugtaftener, og handl én gang.

Denne side er hele regnestykket: en uge med 7 aftensmåltider og ca.-pris pr. aften for hele familien, metoden bag, så du selv kan lave næste uges udgave, og de 3 lækager, som de fleste madbudgetter reelt siver ud af, for de har mindre med madpriserne at gøre, end man skulle tro. Priserne er ca.-tal for 2 voksne og 2 børn, med hovedråvaren købt i den uge, den er i avisen. Der er ingen kuponklip, ingen 4-butikkers-ruter og ingen retter, der kræver, at nogen kan lide noget, de ikke kunne lide i sidste uge. Bare almindelig mad, sat i den rigtige rækkefølge.

Hvad koster aftensmad uden en plan?

En familie på 4, der beslutter aftensmaden dag for dag, lander typisk på 700-900 kr om ugen for aftensmåltiderne alene. Ikke fordi de køber dyre varer, men fordi dagligt-beslutter-familien systematisk betaler normalpris for hovedråvaren, handler 4-5 gange om ugen med de impulskøb, det trækker med sig, og supplerer med take-away eller færdigretter de aftener, hvor ingen har besluttet noget klokken 17.30. Forskellen ned til de ca. 500 kr er altså ikke afsavn. Det er de samme retter, købt på det rigtige tidspunkt, i én tur.

Lavpris madplan: 7 dage med pris pr. aften

Priserne her er for hele familien pr. aften, alt inklusive, også ris, kartofler og grønt:

• Mandag: kødsovs med pasta og revet gulerod, ca. 75 kr.
• Tirsdag: kyllingelår i fad med kartofler og løg, ca. 80 kr.
• Onsdag: dahl med røde linser og fladbrød, ca. 50 kr.
• Torsdag: æggekage med bacon, rugbrød og salat, ca. 55 kr.
• Fredag: tacos med hakket svinekød og skåle på bordet, ca. 90 kr.
• Lørdag: fiskefrikadeller med kartofler og remoulade, ca. 80 kr.
• Søndag: hjemmelavet pizza med rester fra ugen som topping, ca. 70 kr.

I alt ca. 500 kr, omkring 18 kr pr. person pr. aften. Se på ugens form: 2 aftener bæres af æg og bælgfrugter til ca. 50-55 kr, og de finansierer fredagens tacos og lørdagens fisk. Kødaftenerne bruger de udskæringer, aviserne faktisk rabatterer, hakket kød og kyllingelår, ikke mørbrad. Og søndagens pizza samler ugens løse ender op som topping, så madspilden bliver til fredagshygge med 2 dages forsinkelse. Ingen af retterne er opfundet til lejligheden, det er mad, de fleste danske børnefamilier laver i forvejen.

Metoden: 3 tilbudsproteiner og 2 billige ankre

Skal du selv bygge næste uges udgave, er formlen enkel. Åbn ugens tilbudsaviser søndag, og find de 3 billigste proteiner, typisk er 2 af dem kylling, hakket kød eller fisk til 25-40 % under normalpris. De 3 proteiner bliver ugens 3-4 kødaftener. Læg så 2 faste ankre ind, en ret på æg og en på bælgfrugter, de koster ca. 50-55 kr for hele familien uanset uge, fordi æg og linser aldrig er dyre. Til sidst én samlet indkøbstur mandag. Mere er der ikke i det, og med lidt rutine tager planlægningen ca. 10 minutter.

Formlen er også grunden til, at prisen holder uge efter uge i stedet for i en enkelt heldig uge. Aviserne roterer varegrupperne, så det billige protein skifter, og dermed skifter retterne med, kylling i denne uge, torsk og hakket kød i den næste. Planen varierer af sig selv, og du betaler konsekvent tilbudspris for det dyreste på tallerkenen. Over en måned sparer en familie på 4 typisk ca. 400-800 kr alene på den rækkefølge, uden at én ret er blevet kedeligere.

Indkøbslisten til de ca. 500 kr

Hele ugen kan handles i ét supermarked på én tur. Listen dækker de 7 aftensmåltider til 2 voksne og 2 børn, og tørvarerne rækker ud over ugen:

• Protein: 500 g hakket kød, 1 kg kyllingelår, 500 g hakket svinekød, fiskefars eller færdige fiskefrikadeller, bacon og 2 bakker æg.
• Base: pasta, ris, 2 kg kartofler, rugbrød, tortillas og mel plus gær til pizzadejen.
• Bælgfrugter og dåser: røde linser, hakkede tomater, kokosmælk og eventuelt kidneybønner.
• Grønt: løg, gulerødder, spidskål, salat, agurk og sæsonens billigste grøntsag til fadet.
• Mejeri: mælk, ost til pizza og æggekage, creme fraiche og remoulade.
• Basis: karry, bouillon, taco-krydderi eller paprika og spidskommen fra egen hylde.

2 læsetips til listen. Krydderiposen til tacos kan erstattes af paprika, spidskommen og hvidløg fra egen hylde, det halverer prisen på den post over tid. Og fiskefrikadellerne kan laves af torskefars, når fisk er i avisen, eller købes færdige, når de er, begge veje lander lørdagsaftenen på ca. 80 kr. Listen er bevidst uden mærkevarer og uden discount-dogmer: køb det billigste, der ser ordentligt ud, og brug pengene der, hvor forskellen kan smages.

De 3 lækager, budgettet reelt siver ud af

Madbudgetter vælter sjældent på selve maden. De vælter her:

• De ekstra ture: hver improviseret tur i supermarkedet koster typisk 50-150 kr i varer, der ikke stod på nogen liste. 4 ekstra ture om ugen er 200-500 kr om måneden.
• Madspild: danske husholdninger smider mad ud for flere tusinde kroner om året, tit fordi der blev købt uden plan for, hvornår varen skulle bruges.
• Panikaftenerne: take-away og færdigretter, når ingen har besluttet noget. Én leveret familiepizza koster som 3 aftener fra planen ovenfor.

Læg mærke til, at alle 3 lækager handler om beslutninger, ikke om priser. Det er derfor, en madplan er det stærkeste sparegreb, der findes i en børnefamilies økonomi: den lukker alle 3 på én gang. Én indkøbstur med liste fjerner impulskøbene, en plan for hver vare fjerner det meste spild, og en besluttet aftensmad fjerner panikaftenerne. Selve tilbudsjagten er næsten en bonus oveni.

Rester som system, ikke som tilfælde

I en lavpris-uge er rester ikke noget, der opstår, det er noget, der planlægges. Kødsovsen laves i halvanden portion, så der er fyld til 2 madpakker eller en hurtig pastafrokost. Kyllingefadet giver kød til søndagens pizza. Dahlen smager bedre dagen efter og dækker en voksenfrokost eller 2. Regn resterne med, når du vurderer en rets pris: en gryde til 90 kr, der også dækker 3 frokoster, er reelt billigere end en ret til 70 kr, der dækker nul. Det er også derfor, de store gryderetter altid hører hjemme i en billig uge, selv når deres aftenpris ser midterhøj ud.

Discountkæde eller tilbudsjagt: hvad flytter mest?

Mange tror, at vejen til billig mad er at flytte alle indkøb til den billigste kæde. Det hjælper, men det er den lille håndbevægelse. Forskellen mellem discount og dyrere supermarkeder på en identisk kurv er typisk 5-10 %, mens forskellen mellem tilbudspris og normalpris på kød og fisk er 25-40 %. Den store gevinst ligger altså i hvornår og hvad du køber, ikke hvor. Den praktiske mellemvej: handl dér, hvor det er nemt, men lad ugens aviser bestemme proteinerne. Kombinationen af begge dele er selvfølgelig billigst af alt, men prioritér tilbudsjagten først, hvis du kun orker én ting.

Tip: Køb dobbelt, når ugens protein er rigtig billigt, og frys halvdelen råt i flade poser. Efter en måned har fryseren et lille lager af kød købt til tilbudspris, og så kan en dyr avisuge overleves uden at røre budgettet.

Månedsoverblikket: 4 uger for ca. 2.000 kr

Ugens 500 kr bliver mest interessante, når de ganges op. 4 uger efter formlen giver ca. 2.000 kr i aftensmad for en familie på 4, hvor dag-til-dag-familien ligger på ca. 2.800-3.600 kr for de samme aftener. Differencen på 800-1.600 kr om måneden er et beløb, der kan mærkes andre steder i budgettet, og den kommer uden madkvalitetstab, for det er de samme retter købt klogere. Sæt et rundt månedsmål frem for et stramt ugemål: en enkelt dyr uge med gæster eller fødselsdag vælter så ikke regnskabet, den udlignes af en billig uge med flere gryderetter.

Følg op på det letteste tal, der findes: antallet af indkøbsture. Én planlagt tur om ugen plus højst ét suppleringsstop er systemet i drift. Kryber turene op på 4-5 igen, er det de improviserede beslutninger, der er vendt tilbage, og så er det planlægningen, der skal have de 10 minutter igen, ikke budgettet, der skal strammes. Turene er termometeret, prisen er bare symptomet.

Og hav et realistisk billede af, hvad ca.-tal betyder. 500 kr forudsætter, at ugens aviser faktisk havde kylling og hakket kød i den billige ende, og det har de fleste uger, men ikke alle. En dyr avisuge lander på 550-600 kr, en god på 450. Det er stadig et andet land end de 700-900 kr uden plan, så lad ikke en enkelt uge over målet slå systemet i stykker. Gennemsnittet over måneden er dommeren.

Børnene og den billige uge

En lavpris-uge skal kunne overleve mødet med en 6-årig, og ugen ovenfor er valgt efter det. Kødsovs, tacos, pizza og frikadeller er børneklassikere, dahl og æggekage er de 2, der kan kræve tilvænning, og begge kan serveres i venlig indpakning: dahlen som fyld i fladbrød, æggekagen med bacon synligt på toppen. Lad børnene vælge fredagens taco-fyld eller søndagens pizzatopping inden for planens rammer, så bliver planen deres i stedet for et diktat. Medbestemmelse inden for en ramme er billigere end forhandlinger uden. Og bliver en ret afvist 2 uger i træk, så ryger den ud af rotationen uden kamp, der er 50 andre at tage af.

Billigt uden at blive kedeligt

Frygten ved en lavpris madplan er rotationen af de samme 4 retter til bevidstløshed. Men det er faktisk den dagligt-besluttende familie, der kører i ring, for hukommelsen foreslår altid de samme 5 retter klokken 16.45. Planen efter aviserne varierer af sig selv, fordi det billige protein skifter fra uge til uge, og sæsonen skifter grøntsagerne: rodfrugter og kål om vinteren, tomater og squash om sommeren, altid billigst når de er bedst. Mangler du konkrete retter at rotere imellem, ligger der 50 sorteret efter tid og pris under ideer til aftensmad.

Beredskabet: 3 nødretter til de aftener, der vælter

Selv den bedste plan møder en aften, hvor toget var forsinket, og alle er sultne nu. Uden beredskab ender den aften i take-away til 250-350 kr, og det er dyrere end 3 dage af planen. Beredskabet er 3 nødretter, der altid kan laves af lagervarer på et kvarter: æggekage eller omelet med det grønt, der er, ca. 50 kr for familien. Pasta med tun, ærter og creme fraiche, ca. 55 kr. Quesadillas eller pandekager med ost og bønner, ca. 50 kr. Ingredienserne står permanent på lager, æg, pasta, tun, tortillas, frostærter, og genkøbes bare, når de bruges.

Nødretterne er ikke en kompromisløsning, de er en del af systemet. En panikaften, der lander på 50 kr i stedet for 300, er en besparelse på størrelse med en halv uges tilbudsjagt, og den slags aftener kommer i alle familier, typisk 2-4 gange om måneden. Regn dem ind fra starten, så bliver de en post i planen i stedet for et hul i den, og ingen behøver dårlig samvittighed over en tirsdag med omelet.

Hvad med morgenmad, frokost og resten?

Aftensmaden er den dyreste og mest variable post, derfor fokus her, men de andre måltider følger samme logik i miniformat. Havregryn, rugbrød og æg er blandt butikkens billigste varer pr. måltid: morgenmad for ca. 4-5 kr pr. person, madpakke for ca. 10-14 kr. Det dyre i de små måltider er portionspakkerne, yoghurt i minibægre, müslibarer, juicebrikker, hvor emballagen koster mere end indholdet. En familie, der flytter morgenmad og mellemmåltider fra portionspakker til poser og bakker, sparer typisk yderligere ca. 50-100 kr om ugen oven i aftensmadens besparelse.

Sådan holder du prisen uge efter uge

Det svære ved lavpris-madplaner er ikke uge 1, det er uge 9, når nyhedsværdien er væk, og søndagsplanlægningen begynder at glide. Gør derfor rutinen så lille som muligt: 10 minutter søndag med aviserne, formlen med 3 tilbudsproteiner og 2 ankre, én tur mandag. Eller lad Simre gøre det automatisk: appen læser kædernes tilbudsaviser hver uge, bygger madplanen ud fra de billigste hovedråvarer og samler alt til én indkøbsliste med portioner, der passer familien. Lav din gratis madplan, og se, hvad netop denne uges tilbud kan blive til. Skal ugen samtidig være gennemtænkt sund, ligger den gennemregnede udgave som gratis madplan, og vil du skære endnu mere ved at bytte kødaftener til grønne, viser vores fleksitariske madplan præcis, hvad de grønne aftener sparer.