Madplan for en måned: 4 uger til ca. 2.200 kr

En madplan for en måned er 4 ugeplaner, der arbejder sammen: faste ugeskeletter, en fryser der fyldes i uge 1 og spises i uge 4, og aftensmad for ca. 2.200-2.400 kr for en familie på 4.

Månedsplanen er ikke 28 retter besluttet på forhånd, det ville knække for enhver familie inden dag 10. Den er noget mere robust: en struktur, hvor hver uge har samme skelet, og hvor ugerne producerer til hinanden. Fordelen over en enkeltstående ugeplan er rytmen: fryseren når at blive et aktiv i stedet for et arkiv, storkøb af lagervarer kan times efter tilbuddene, og månedens samlede tal bliver synligt, så det kan sammenlignes med kontoudtoget. For familier, der budgetterer pr. måned, er det madplanens naturlige format: ét tal, der kan planlægges efter, i stedet for 4 ugeoverraskelser.

Skelettet: samme uge, 4 gange, med udskiftelige dele

Hver af månedens uger følger samme skabelon: 2 kødaftener med ugens tilbudskød, 2 billige aftener med æg eller bælgfrugter, 1 fiskeaften, 1 gryde- eller fadaften i dobbelt portion og 1 resteaften. Det giver over måneden ca. 8 kødaftener, 8 billige aftener, 4 fiskeaftener, 4 dobbeltportioner til fryseren og 4 resteaftener, en fordeling, der både holder prisen på ca. 17-19 kr pr. portion i snit og rammer kostrådenes rytme med fisk og bælgfrugter uden at nogen behøver tælle. Det eneste, der ændrer sig fra uge til uge, er, HVAD kødaftenerne og fiskeaftenen konkret bliver, og det afgøres af tilbudsaviserne søndag for søndag, ikke af planen. Månedsplanen bestemmer formen, aviserne bestemmer indholdet.

De 4 uger: hvordan de arbejder sammen

Uge 1 er byggeugen. Månedens storkøb ligger her: lagervarerne (pasta, ris, linser, dåsetomater, bouillon) købes i store poser, og ugens dobbeltportion, f.eks. en stor gryde kødsovs, starter fryserlageret. Ugen koster ca. 620-660 kr, månedens dyreste, fordi lageret bygges op.

Uge 2 og 3 er rytmeugerne. Skelettet kører, kødet følger aviserne, og hver uge lægger endnu en dobbeltportion i fryseren: en chili, en gullasch, en portion boller i karry. Lagervarerne er allerede hjemme, så indkøbslisten er kort: kød, fisk, grønt og køl. Ca. 540-580 kr pr. uge.

Uge 4 er høstugen. Fryseren står nu med 3-4 færdige familieportioner, og de dækker halvdelen af ugens aftener: optøet gullasch mandag, kødsovs torsdag. Indkøbet skrumper til grønt, køl og en enkelt kødaften, ca. 420-460 kr, og månedens sidste uge, hvor kontoen typisk er tyndest, er dermed den billigste. Det er ikke et tilfælde, det er konstruktionen: månedsplanen flytter mad fra månedens start til månedens slutning, samme bevægelse som en opsparing.

Månedens regnestykke

• Uge 1 (byggeugen med storkøb af lagervarer): ca. 620-660 kr.
• Uge 2 og 3 (rytmeugerne): ca. 540-580 kr pr. uge.
• Uge 4 (høstugen, fryseren dækker halvdelen): ca. 420-460 kr.
• Måneden samlet for en familie på 4: ca. 2.150-2.400 kr for 28 aftensmåltider, svarende til ca. 19 kr pr. portion inkl. alt.

Til sammenligning ligger en uplanlagt måned med samme familie typisk på 3.200-3.800 kr for aftensmaden alene, når normalpriskød, 8-12 småture og 3-4 take-away-aftener regnes med. Differencen på ca. 1.000-1.400 kr pr. måned er madplanlægningens fulde årseffekt gjort synlig: 12.000-17.000 kr om året, uden ringere mad, snarere tværtimod. Tallene her er ca.-tal for en familie på 4 med normale portioner; teenagere, madpakkebehov og prisniveauet i netop dine butikker flytter dem op eller ned, men forholdet mellem planlagt og uplanlagt består.

Tip: Skriv månedens fryserindhold på en seddel på fryserlågen, med dato. Fryserstrategien virker kun, hvis portionerne bliver SPIST i uge 4, og en synlig liste er forskellen på et lager og et arkiv. Reglen: intet ligger i fryseren over 2 måneder.

Fleksibilitet: sådan overlever planen en hel måned

En måned indeholder ting, ingen plan forudså: en fødselsdag, en uge hvor nogen er syge, en aften der bare knækkede. Månedsplanen er bygget til det, netop fordi den ikke låser retter til datoer. De 4 resteaftener er indbyggede stødpuder, fryserportionerne kan rykkes frit mellem uger, og en helt tabt aften betyder bare, at en dobbeltportion lever en uge længere. Reglen fra ugeplanen gælder dobbelt her: byt dage, drop aldrig strukturen. Falder en hel uge fra hinanden, f.eks. i en ferieuge, sættes skelettet bare på pause og genoptages, måneden efter er fryseren stadig der. Det er forskellen på en plan og et regime: planen arbejder for familien, ikke omvendt.

Rotationen: 12 grundretter til 28 aftener

Det store spørgsmål ved en månedsplan er, hvordan den undgår at blive ensformig, og svaret er en rotation frem for en liste. Erfaringen er, at en ret godt kan gå igen hver anden uge uden at nogen brokker sig, mens den samme ret 2 uger i træk bliver bemærket med det samme. Byg derfor måneden af ca. 12 grundretter fordelt på ugeskelettets pladser, og lad hver ret optræde 2 gange på en måned med mindst 10-14 dages mellemrum. Hertil kommer 1 ny ret om måneden, som enten bliver optaget i rotationen eller falder fra, og 4 resteaftener, der pr. definition aldrig ligner hinanden. Regnestykket går op: 12 retter gange 2 er 24 aftener, plus 4 resteaftener er 28. Læg rotationen på en seddel eller i en note på telefonen, så bliver søndagsplanlægningen til et valg mellem 3-4 kandidater i stedet for et blankt papir. Det er den enkeltændring, der får de fleste til at holde fast, for beslutningstrætheden er en større fjende end prisen.

• Kødaftener (8 pladser): kødsovs eller lasagne, chili con carne, frikadeller, boller i karry, kylling i fad, koteletter eller pølser i fad.
• Billige aftener (8 pladser): æggekage eller omelet, dahl eller linsesuppe, kartoffel-porre-suppe, pastaret med ost og grønt.
• Fiskeaftener (4 pladser): fisketacos, ovnbagt fisk med kartofler, fiskefrikadeller med remoulade.
• Dobbeltportioner (4 pladser): gullasch, chili, kødsovs eller boller i karry, altid i dobbelt mængde.
• Resteaftener (4 pladser): biksemad, wraps, pizza med ugens rester, eller suppe af det løse.
• 1 ny ret om måneden, valgt fri, som enten kommer ind i rotationen eller ryger ud igen.

Fryserstrategien i detaljer

Fryseren er månedsplanens motor, men den virker kun med et par regler. Frys i familieportioner, ikke i én stor klump; en klump på 2 liter skal tø i 24 timer og er derfor ubrugelig på en travl dag, mens 2 flade poser tør på 3-4 timer eller direkte i gryden. Mærk alt med indhold og dato, gerne med tusch på posen, ellers bliver lageret til et arkiv. Sæt en grænse på 2 måneder; smagen holder længere, men motivationen til at spise det gør ikke. Og vær ærlig om, hvad der egentlig tåler frost. Det gør gryderetter, kødsovs, supper uden fløde, frikadeller, brød og boller, revet ost, bær og råt kød. Det gør flødesovs (skiller), kartofler i gryderetter (bliver melede, tilsæt dem hellere ved opvarmning), salat, agurk, creme fraiche og æg i skal ikke. Praktisk rytme: læg fryserportionen i køleskabet om morgenen på den dag, den skal bruges. Den vane er den eneste, der reelt skal indarbejdes, og uden den ender halvdelen af portionerne med at blive optøet i mikroovn under tidspres, hvilket er både dårligere og mere irriterende, end det behøver at være.

Måneden med fødselsdage, helligdage og gæster

Ingen måned består af 28 almindelige aftener. Der er en fødselsdag, en helligdag, en aften hos svigerfamilien og en weekend med gæster, og en månedsplan, der ikke har plads til dem, kommer til at føles som en fiasko i uge 3. Løsningen er at markere dem FØR retterne fordeles. Sæt kalenderen op søndag i månedens første uge, og streg de aftener ud, hvor der ikke skal laves mad hjemme. Er der 4 af dem, er måneden 24 aftener, ikke 28, og indkøbet skal være derefter, hvilket i sig selv sparer 150-250 kr. Gæsteaftener regnes som deres egen post oven i månedstallet, typisk 200-350 kr for et selskab på 8, og de bør ikke presses ind i hverdagsbudgettet. Fødselsdage og helligdage har samme logik som julen: det holdbare købes efter aviserne i god tid, det ferske til sidst. Og læg mærke til, at netop de aftener tit producerer rester, som kan overtage en planlagt aften bagefter. En måned, der er tegnet efter den virkelige kalender, holder. En, der antager 28 ens dage, gør ikke.

Storkøb: hvad der giver mening i månedsformat

Månedsplanen åbner for storkøb, og det er både dens største gevinst og dens hyppigste faldgrube. Det, der kan betale sig: tørvarer med lang holdbarhed, hvor storpakken typisk er 20-35 % billigere pr. kg (pasta, ris, linser, havregryn, dåsetomater, bouillon), frostgrønt i store poser, og kød på tilbud, som ryger direkte i fryseren. Regn på 2 eksempler. 5 kg pasta til ca. 45 kr er ca. 9 kr pr. kg mod ca. 13-15 kr for 500 g pakken, altså ca. 30 kr sparet på en måneds forbrug. 10 dåser hakkede tomater på tilbud til ca. 45 kr mod ca. 80 kr til normalpris er ca. 35 kr. Beløbene er små hver for sig og bliver til 150-250 kr om måneden tilsammen. Det, der ikke kan betale sig: ferskvarer, brød, frugt og grønt i mængder, familien ikke kan nå. Et storkøb, der ender i skraldespanden, er dyrere end det dyreste enkeltkøb. Og en praktisk grænse: storkøb kræver plads. Har du hverken fryser eller skabsplads, er månedsplanens fordel den rytme og de færre indkøbsture, ikke mængderabatterne, og det er stadig langt størstedelen af besparelsen.

Hvad månedsplanen ikke kan

Månedsformatet har 3 ærlige begrænsninger. Det passer dårligt til husstande med meget uforudsigelige uger. Er I sjældent hjemme de samme dage 2 uger i træk, giver det mere mening at planlægge uge for uge og bruge fryseren som eneste månedselement. Det kræver et minimum af plads og af likviditet: uge 1 er dyrere end de andre, fordi lageret bygges op, og har man en stram måned, kan netop den forudbetaling være svær. Start i så fald med 2 uger og lad lageret vokse langsomt over 2 måneder i stedet. Og det gør ikke maden bedre af sig selv. En månedsplan med 12 kedelige retter er 28 kedelige aftener, og det er derfor rotationen skal indeholde de retter, familien faktisk kan lide, plus den ene nye om måneden. Endelig gælder samme forbehold som for ugeplanen: tallene her er ca.-tal for en familie på 4 med normale portioner. Din egen måned kan ligge 10-20 % over eller under alt efter butikker, alder på børnene og hvor mange madpakker der skal med.

Tip: Læg månedens storkøb af tørvarer på den samme dag hver måned, gerne den første lørdag. En fast dato gør, at lageret aldrig når at løbe tør midt i en uge, og at storkøbet kan times efter avisen i stedet for efter panik.

Månedens gennemgang: 10 minutter der justerer planen

Månedsformatets sidste fordel er, at det kan måles. Sæt 10 minutter af den sidste søndag i måneden og kig på 3 tal. Første tal: hvad blev der reelt brugt? Læg de 4 ugers indkøbsbeløb sammen og hold dem op mod de ca. 2.150-2.400 kr. Ligger du over, er årsagen næsten altid en af 3: for meget kød pr. ret, for få billige aftener eller for mange ekstra ture. Andet tal: hvor mange aftener fulgte planen? Er svaret 20 af 28, er det et godt resultat, og der er ingen grund til at stramme. Er det 12, er planen for ambitiøs for jeres kalender, og løsningen er færre planlagte aftener, ikke mere disciplin. Tredje tal: hvad står der stadig i fryseren? Er der 6 portioner tilbage ved månedens slutning, laves der for mange dobbeltportioner, og næste måned skal starte med at spise lageret ned. Skriv de 3 tal ned hver måned. Efter et halvt år har du en kurve i stedet for en fornemmelse, og det er den, der gør, at planen bliver ved med at passe til familien, efterhånden som børnene bliver ældre og spiser mere.

Kom i gang: byg måneden af uger, ikke omvendt

Den rigtige rækkefølge er at mestre én uge først og så lade månedsformatet vokse ud af den. Grundskabelonen for en enkelt uge, med dag-for-dag-plan og indkøbsliste, ligger under ugeplanen, og selve søndagsmetoden med tilbudsaviserne er beskrevet under ugens madplan. Skal måneden presses længere ned i pris, ligger de skrappere greb, bælgfrugtuger og bundprisretter, under budgetmadplanen, og den sunde månedsrytme under sund madplan. simre tager sig af det tunge led i månedsplanen, de 4 søndagsrunder med aviserne: appen bygger hver uges madplan automatisk ud fra de aktuelle tilbud og samler indkøbslisten. Lav din gratis madplan, og lad måneden bestå af 4 uger, der planlægger sig selv.