Madplan for en uge: 7 dage til ca. 550 kr for familien

En madplan for en uge er 7 aftensmåltider besluttet på forhånd, købt ind på én tur. Planen herunder koster ca. 550 kr for en familie på 4, med retter, ca.-priser pr. portion og indkøbslisten samlet til sidst.

Tallet er ikke et sparerekord. Det er, hvad en almindelig dansk uge lander på, når hovedråvarerne er købt efter tilbudsaviserne, og når 2 af aftenerne får et billigt protein som æg eller linser. Uden plan ligger den samme uge typisk 150-250 kr højere, fordi hver aften får sin egen tur i supermarkedet med de impulskøb, der følger med. Planen fjerner turene, og turene er der, pengene siver.

Sådan er ugen skruet sammen

Ugen følger 3 enkle principper. Først: 2 aftener med kød købt på tilbud, for det er der, aviserne rabatterer hårdest, typisk 25-40 % på hakket kød og kylling. Dernæst: 2 aftener med æg eller bælgfrugter, som er billige uanset uge og trækker gennemsnittet ned. Og til sidst: rester tænkt ind fra starten, så søndagens store gryde også er mandagens madpakke. Rækkefølgen er heller ikke tilfældig. De hurtige retter ligger på hverdagens pressede aftener, tirsdag og torsdag, mens de retter, der kræver lidt ovntid, ligger der, hvor de fleste har luft: onsdag og søndag. Byt frit rundt, hvis din uge ser anderledes ud. Planen er en skabelon, ikke et skema.

Madplanen dag for dag

Mandag: kødsovs med pasta og revet gulerod i sovsen. Ca. 19 kr pr. portion. Mandag er dagen, hvor de fleste tilbudsaviser netop er skiftet, så hakket kød er tit i avisen her. Lav dobbelt portion sovs: halvdelen ryger i fryseren og bliver en redningsaften om 2 uger. Gulerødderne strækker kødet og gør sovsen billigere pr. portion, uden at nogen ved bordet opdager det.

Tirsdag: omelet med ost, frostspinat og rugbrød til. Ca. 12 kr pr. portion. Ugens billigste aften, og samtidig den hurtigste, klar på et kvarter. Æg er billige hver uge, tilbud eller ej, og derfor er en æggeret fast inventar i enhver uge, der skal holde et budget. Server med lidt råkost, hvis der skal mere grønt på bordet.

Onsdag: kyllingelår i fad med kartofler, løg og citron. Ca. 20 kr pr. portion. 10 minutters arbejde, 45 minutter i ovnen, og fadet passer sig selv, mens lektier og vasketøj bliver klaret. Kyllingelår er en af avisernes hyppigste lokkevarer, og de er samtidig billigere og mere saftige end bryststykker. Køb 2 bakker, når de er på tilbud, og frys den ene.

Torsdag: dahl med røde linser, hakkede tomater og kokosmælk. Ca. 12 kr pr. portion. Ugens anden billige aften, og den der deler vandene mindst af de kødfri retter: cremet, mild og god med brød til. Røde linser skal hverken udblødes eller forkoges, så gryden er klar på 25 minutter. Resterne er bedre dagen efter og fungerer som frokost fredag.

Fredag: hjemmelavet pizza med det, køleskabet byder på. Ca. 18 kr pr. portion. Fredag skal føles som fredag, ellers knækker planen her. Hjemmelavet pizza koster omkring en tredjedel af den leverede, og dejen kan æltes på 10 minutter, mens ovnen varmer op. Lad børnene lægge fyld på deres egen halvdel, så bliver aftenen samtidig underholdning.

Lørdag: tacos med hakket svinekød, salat og majs. Ca. 20 kr pr. portion. Hakket svinekød er typisk 10-15 kr billigere pr. kg end oksekød og smager i en krydret taco stort set ens. Lørdag er også dagen til at bruge løst grønt fra ugen: en halv peberfrugt, resten af salaten, det sidste af creme fraichen fra onsdagens fad.

Søndag: boller i karry med ris. Ca. 19 kr pr. portion. Søndagens gryde må gerne tage en time, for det meste af tiden passer den sig selv. Lav farsen af samme tilbudspakke som lørdagens taco, hvis pakken var stor nok, så tæller ét indkøb for 2 aftener. Og lav rigeligt: boller i karry i madpakken mandag er en bedre start på ugen end de fleste.

Indkøbslisten: én tur, ikke 5

Hele planen kan handles på én tur, og det er en større besparelse, end den lyder som. Hver ekstra tur i supermarkedet koster i gennemsnit 50-100 kr i ting, der ikke stod på nogen liste. En familie, der handler 5 gange om ugen, betaler altså let 200-400 kr om måneden alene for turene. Listen herunder er delt efter, hvordan man reelt går gennem butikken.

• Kød og pålæg: 800 g hakket svinekød, 8 kyllingelår, evt. bacon til omeletten. Ca. 120-140 kr, når det købes på tilbud.
• Køl: æg (en bakke med 10), revet ost, creme fraiche, smør. Ca. 70 kr.
• Grønt: gulerødder, løg, kartofler, citron, salat, peberfrugt, frostspinat. Ca. 80 kr.
• Kolonial: pasta, ris, røde linser, hakkede tomater (3 dåser), kokosmælk, tacoskaller eller tortillas, mel og gær til pizzadej, karry og bouillon. Ca. 110 kr.
• Diverse: rugbrød, majs, tomatpuré. Ca. 40 kr.

Samlet lander turen på ca. 420-450 kr, hvis lageret i forvejen har olie, salt og de mest basale krydderier. Læg ca. 100 kr til morgenmad-supplement og frugt, og ugen rammer de ca. 550 kr. Har du ingenting hjemme, koster den første uge 60-80 kr mere, for så skal karry, bouillon og mel købes med. Det er en engangsudgift: de varer holder i månedsvis og gør hver efterfølgende uge billigere.

Hvad ugen koster, og hvor tallene kommer fra

Regnestykket pr. portion: mandag 19 kr, tirsdag 12 kr, onsdag 20 kr, torsdag 12 kr, fredag 18 kr, lørdag 20 kr, søndag 19 kr. Det giver et gennemsnit på ca. 17 kr pr. portion, eller ca. 480 kr for 4 personer i 7 dage, plus lidt til det løse. Alle tal er ca.-tal og forudsætter, at kødet er købt i den uge, det var i avisen. Til normalpris ligger kødaftenerne 20-40 % højere, og ugen lander så omkring 630-650 kr. Forskellen mellem de 2 tal, altså 80-100 kr hver eneste uge, er præcis det, tilbudsplanlægningen er værd.

Sammenlign med alternativet. En uge uden plan, med 3-4 småture, en enkelt take-away-aften og kød til normalpris, lander for de fleste familier på 750-900 kr for de samme 7 aftener. Det er ikke, fordi maden er finere. Det er turene, impulskøbene og den ene leverede pizza, der flytter tallet.

Tip: Planlæg kun 5-6 af ugens 7 aftener stramt, og lad en enkelt stå som resteaften. Planer med 7 låste retter knækker, første gang virkeligheden forstyrrer, og et knækket skema ryger i skuffen. En resteaften gør planen elastisk og tømmer samtidig køleskabet.

Sådan tilpasser du planen din egen familie

Skabelonen tåler udskiftninger, og det er meningen, at den skal have dem. Er der ingen svinekødsspisere i huset, bliver taco og boller i karry lavet på kylling eller okse, og prisen stiger ca. 2-4 kr pr. portion. Er der en teenager i huset, så regn med 5 portioner i stedet for 4, det er billigere end at lave for lidt og ende ved køledisken kl. 20. Små børn spiser tit halve portioner, men kun af det, de kan lide, så hold 1-2 af ugens retter i den velkendte ende. Og er ugen presset, så byt onsdagens fad med tirsdagens omelet, rækkefølgen er fri. Det eneste, der ikke bør byttes væk, er de 2 billige aftener: de er ugens økonomiske fundament, og uden dem kravler gennemsnittet op over de 20 kr pr. portion.

Rester og madspild: planens skjulte besparelse

En madplan sparer penge 2 gange: først på indkøbet, siden på skraldespanden. Danske husholdninger smider mad ud for anslået 2.000-3.000 kr pr. person om året, og det meste af det er ikke muggent brød men glemte rester og grønt, der blev købt uden en ret at høre til. Planen ovenfor er bygget, så det næsten ikke kan ske: hver vare på indkøbslisten hører til en konkret aften, dobbelportionerne fra mandag og søndag har navngivne modtagere (fryseren og madpakkerne), og gulerødderne fra mandagens sovs går igen i lørdagens salat. Gør det til en fast regel at kigge i køleskabet, FØR planen for næste uge lægges: en halv creme fraiche, 3 kartofler og lidt kylling er ikke affald, det er fundamentet for næste uges resteaften. Familier, der kører planlagte uger, rapporterer typisk, at deres skraldespand halveres, og det er penge, der aldrig optræder på nogen bon, men står på kontoen alligevel.

Byt-listen: samme plan, andre varer

Skabelonens styrke er, at hver ret kan skiftes ud uden at røre strukturen, og det får du brug for, for tilbuddene skifter hver uge. Brug byttereglerne her, når avisen peger en anden vej end planen.

• Kødsovs mandag: bliver til chili con carne (samme fars, plus bønner) eller linsebolognese, hvis kødet er dyrt. Prisen falder 2-6 kr pr. portion.
• Omelet tirsdag: bliver til æggekage med bacon, shakshuka eller frittata. Æg er basen, resten følger køleskabet.
• Kyllingefad onsdag: bliver til koteletter i fad, pølser med kartofler i fad eller nakkekoteletter oven på ris. Fadprincippet består, kødet følger avisen.
• Dahl torsdag: bliver til linsesuppe, bønnechili eller kikærtegryde. Alle ligger på ca. 11-13 kr pr. portion uanset uge.
• Pizza fredag: bliver til tacos, burgere eller pitabrød med fyld. Fredagsformlen er byg-selv, ikke en bestemt ret.
• Tacos lørdag: bliver til fisketacos, hvis fisken er i avisen, eller quesadillas af ugens rester.
• Boller i karry søndag: bliver til frikadeller, gullasch eller kylling i karry. Søndagsformlen er én gryde med rester til mandagen.

Læg mærke til, at ingen af bytterne kræver en ny indkøbsliste-struktur: proteinet skifter, basen (pasta, ris, kartofler) og grøntsagslogikken består. Det er derfor, erfarne madplanlæggere kan lægge en uge på 10 minutter: de vælger ikke mellem 1.000 retter, de fylder 7 kendte pladser med ugens billigste kandidater.

Mængder: hvor meget skal der egentlig købes

Den hyppigste grund til, at en ugeplan alligevel sprænger budgettet, er ikke kiloprisen. Det er mængden i kurven. Regn med ca. 100-125 g kød pr. voksen pr. ret, når der er ordentligt tilbehør, og ca. 60-80 g pr. barn under 10 år. En pakke hakket kød på 500 g rækker altså til 4 personer med rester til en madpakke, ikke til 3, som mange handler efter. På basen regnes ca. 80-100 g tør pasta eller ris pr. voksen og ca. 200-250 g kartofler. Grønt er den eneste post, hvor det sjældent kan betale sig at holde igen: 150-200 g pr. person pr. ret koster ca. 3-5 kr og gør retten mættende nok til, at kødet kan skæres ned. Teenagere lægger typisk 30-50 % oven i voksenportionen, og den regning skal ind i planen fra starten, ellers ender ugen med 2 ekstra ture i butikken. Skriv mængderne i gram på indkøbslisten, ikke i pakker. Butikken sælger i pakker, familien spiser i gram, og forskellen mellem de 2 tal er præcis der, overskuddet forsvinder.

Hvad ugeplanen ikke kan

En madplan løser 3 ting: beslutningen, indkøbet og prisen. Den løser ikke alt, og det er værd at sige højt. Den gør ikke maden sundere af sig selv; en uge med 7 planlagte kødretter og hvidt brød er stadig en uge med 7 kødretter. Den fjerner ikke prisstigninger. Ligger smør og ost 20 % højere end sidste år, gør de også det på en planlagt uge, og de ca. 550 kr bliver til ca. 600 kr. Den fungerer dårligt de uger, hvor ingen ved, hvem der er hjemme hvornår; der slår 3 planlagte aftener plus 4 åbne et skema med 7 låste retter. Og den virker sjældent i uge 1. Den første uge koster mere end de følgende, fordi krydderier, mel og bouillon skal købes, og fordi vanen ikke sidder endnu. De fleste, der giver op, gør det netop efter uge 1 og konkluderer, at planlægning ikke er noget for dem. Effekten viser sig i uge 3 og 4, når skabet er fyldt, skelettet sidder, og søndagskvarteret er blevet rutine.

Fra én uge til en fast vane

Den første uge med madplan er den sværeste, for der skal både vælges retter og bygges lager. Fra uge 2 tager planlægningen et kvarter søndag: åbn tilbudsaviserne, find de 2-3 billigste proteiner, sæt dem på ugens kødaftener, og fyld resten med de billige faste retter. Et konkret eksempel bygget på netop denne uges aviser ligger altid på ugens madplan, og skal det gå stærkt i hverdagen, er der en udgave med maks 25 minutter pr. ret under nem madplan. Vil du hellere hoppe kvarteret over, gør simre øvelsen automatisk: appen læser ugens tilbudsaviser, bygger madplanen ud fra de billigste råvarer og samler alt på én indkøbsliste. Lav din gratis madplan, så ligger ugen klar på et par minutter. Og tænker du allerede i længere baner, er metoden for 4 uger ad gangen foldet ud under madplan maaned.