Billig aftensmad pr. portion: 20 retter under ca. 20 kr

Billig aftensmad under ca. 20 kr pr. portion er realistisk de fleste aftener. Regnestykket: protein ca. 6-12 kr, base ca. 2-4 kr, grønt ca. 3-5 kr. Tilsammen ca. 11-21 kr pr. portion.

De fleste taler om aftensmadens pris som prisen for hele måltidet, og så bliver tallene uhåndterlige: er 130 kr for en familiemiddag meget eller lidt? Portionsprisen gør det sammenligneligt. 130 kr til 4 personer er ca. 32 kr pr. portion, og med det tal i hånden kan du se, at retten ligger i den dyre ende af hverdagsmad, og hvorfor: sikkert et dyrt protein købt til normalpris. Denne side lærer dig at regne portionsprisen ud på 30 sekunder, viser 20 retter, der holder sig under ca. 20 kr, og gennemgår det, der flytter tallet mest: om hovedråvaren var på tilbud. Alle priser er ca.-tal for voksenportioner.

Portionsmatematikken: sådan regner du en ret ud

En aftensmadsret består prismæssigt af 3 dele. Proteinet er den tunge post: æg koster ca. 3-4 kr pr. portion (2-3 æg), tørrede røde linser ca. 2-3 kr, hakket kød på tilbud ca. 8-11 kr (ved 100-125 g pr. person), kyllingelår ca. 6-9 kr, brystfilet ca. 11-15 kr og fisk typisk ca. 12-18 kr. Basen er billig næsten uanset valg: pasta, ris og kartofler ligger alle på ca. 2-4 kr pr. portion. Grøntsagerne lander på ca. 3-5 kr, når de er valgt efter sæson eller frost, og mere, hvis de er ude af sæson. Dertil kommer en rest på ca. 1-3 kr til fedtstof, krydderier, bouillon og dåsetomater, den glemmer de fleste, men den er lille nok til et fast tillæg.

Læg delene sammen, og mønstret viser sig med det samme. En æggeret: 3-4 kr protein, 2-3 kr base, 4 kr grønt, 2 kr rest, i alt ca. 11-13 kr. En fars-ret på tilbudskød: 9 kr, 3 kr, 4 kr, 2 kr, ca. 18 kr. En brystfilet-ret til normalpris: 15 kr, 3 kr, 5 kr, 2 kr, ca. 25 kr. Ingen af retterne er finere end de andre, de mætter det samme. Forskellen på 13 og 25 kr pr. portion er alene, hvilket protein der blev valgt, og hvad det kostede den dag. Ved 4 personer og 5 aftener om ugen er afstanden mellem de 2 yderpunkter ca. 900-1.000 kr om måneden. Portionsmatematik er med andre ord ikke nørderi, det er den korteste vej til at se, hvor madbudgettet bliver af.

20 retter under ca. 20 kr pr. portion

Priserne forudsætter, at kød og fisk er købt på tilbud, og at grønt er valgt efter sæson eller taget fra frost:

• Dahl med røde linser og ris: ca. 12 kr pr. portion.
• Æggekage med kartofler og rugbrød: ca. 13 kr.
• Bønnechili med ris og creme fraiche: ca. 13 kr.
• Linsesuppe med brød: ca. 11 kr.
• Frittata med kartofler, løg og ost: ca. 13 kr.
• Nudler med æg og spidskål: ca. 13 kr.
• Quesadillas med ost og bønner: ca. 14 kr.
• Tomatsuppe med pasta og brød: ca. 12 kr.
• Kartoffel-porre-suppe med brød: ca. 10 kr.
• Stegte ris med æg og ærter: ca. 13 kr.
• Pasta med broccoli i flødesovs: ca. 15 kr.
• Kødsovs med pasta: ca. 17-19 kr.
• Millionbøf med kartoffelmos: ca. 18 kr.
• Boller i karry med ris: ca. 19 kr.
• Chili con carne: ca. 18 kr.
• Kyllingelår i fad med kartofler: ca. 20 kr.
• Biksemad af gårsdagens kartofler med spejlæg: ca. 12 kr.
• Pølser og kartofler i fad: ca. 16 kr.
• Risotto med ærter og parmesan: ca. 15 kr.
• Fyldte peberfrugter med ris og linser: ca. 17 kr.

Listen er sorteret løst efter pris, og den fortæller sin egen historie: de 10 billigste retter er bygget på æg, bælgfrugter eller suppe, de 10 næste på kød købt på tilbud. Der er ingen retter med fisk under 20 kr til normalpris, fisk kommer kun under grænsen i tilbudsugerne, og ingen retter med brystfilet, den er strukturelt for dyr pr. kilo til denne liste. Vil du have flere retter i samme leje med tider og fremgangsmåder, ligger hele kataloget under billig aftensmad.

Derfor vinder æg og bælgfrugter

Kigger man på proteinpriserne pr. kilo, er der reelt 3 ligaer. Øverst ligger æg og tørrede bælgfrugter: æg koster ca. 25-35 kr pr. kilo, røde linser ca. 20-30 kr, og begge er stort set upåvirkede af tilbudscyklussen, de er billige HVER uge. I midterligaen ligger hakket kød og kyllingelår, ca. 45-70 kr pr. kilo på tilbud, og de bærer de klassiske familieretter. Nederst, prismæssigt set, ligger brystfilet, oksesteg og fersk fisk, ca. 80-150 kr pr. kilo, som kun gæster listen i de bedste tilbudsuger. En portion protein fra øverste liga koster ca. 2-4 kr, fra midterligaen ca. 6-11 kr, fra bunden ca. 12-20 kr. Det er hele hemmeligheden bag billig aftensmad, og den kan siges i én sætning: hent proteinet i en højere liga, oftere.

Det praktiske spørgsmål er så, om familien vil spise det, og her er svaret mere opmuntrende, end skeptikerne tror. Ingen behøver servere linser som linser. Dahl smager af karry og kokos, bønnechili af chili, linsebolognese af tomat og oregano, og æggekagen har altid været dansk hverdagsmad. Reglen, der virker i praksis: 2 aftener om ugen fra øverste liga, 2-3 fra midterligaen på tilbud, og bundligaen som weekendindslag, når avisen tillader det. Den fordeling lander en familie på 4 på ca. 70-90 kr pr. aften i snit, uden at nogen ved bordet har registreret en spareplan. Mæthed er i øvrigt ikke problemet: bælgfrugter kombinerer protein og fibre og mætter målbart længere end en tilsvarende portion pasta.

Tilbuddets rolle: samme ret, 14 eller 22 kr

Tag en helt almindelig kødsovs til 4 personer og følg den gennem 2 forskellige uger. I uge 1 er hakket kød i avisen til ca. 45 kr pr. kilo: 500 g fars 23 kr, pasta 8 kr, 2 dåser tomater 12 kr, løg, gulerod og krydderier 12 kr. I alt ca. 55 kr, altså ca. 14 kr pr. portion. I uge 2 koster samme fars ca. 75 kr pr. kilo til normalpris: nu lander retten på ca. 87 kr, ca. 22 kr pr. portion. Samme gryde, samme smag, 57 % dyrere. Det eneste, der ændrede sig, var, hvilken uge farsen blev købt i. Gang forskellen op med 4-5 kødaftener om ugen, og du har ca. 500-600 kr om måneden, der afgøres af rækkefølgen: menu først eller avis først.

Konsekvensen er en enkel arbejdsregel: køb aldrig midterliga- eller bundliga-protein til normalpris. Er intet brugbart kød i avisen i denne uge, så ryk ugens fordeling en tand opad, en ekstra æggeaften, en ekstra gryde dahl, og køb så dobbelt ind af tilbudskødet i næste uge og frys halvdelen. Fryseren fungerer her som en tidsmaskine, der flytter tilbudsprisen ind i de uger, hvor avisen var tynd. Reglerne for, hvor længe kødet holder sig, og hvordan det fryses bedst, står under frys og spar. Med den rytme på plads er normalpris på kød noget, der hører undtagelser til, og portionspriserne på denne side bliver din hverdag i stedet for dine gode uger.

Tip: Skriv portionsprisen på ugens madplan, når du alligevel har regnet den. Efter en måned har du familiens eget katalog over, hvad retterne reelt koster, og det tal flytter adfærd mere end nogen spareartikel. Børnene kan i øvrigt være med: at gætte rettens portionspris ved bordet er blevet en fast leg i mange familier, og den lærer dem mere om penge end de fleste skoletimer.

En hel uge under ca. 400 kr for familien

Sat sammen til en uge ser regnestykket sådan ud for 2 voksne og 2 børn, 5 hverdagsaftener, med denne fordeling af ligaerne:

• Mandag: dahl med ris og fladbrød, ca. 48 kr for familien.
• Tirsdag: kødsovs med pasta på tilbudsfars, ca. 58 kr.
• Onsdag: æggekage med kartofler og rugbrød, ca. 52 kr.
• Torsdag: kyllingelår i fad med kartofler og rodfrugter, ca. 78 kr.
• Fredag: chili con carne med ris og creme fraiche, ca. 72 kr.

I alt ca. 308 kr for 5 aftensmåltider, ca. 15 kr pr. portion i snit, og der er endda luft op til 400 kr til en fredagsdessert eller en ekstra grøntsag. Ugen kræver præcis 2 ting: at kylling og fars var ugens tilbud (var det andre proteiner, bytter du bare retterne til), og at der blev handlet efter én samlet liste, så de ca. 300 kr ikke fik selskab af 100 kr impulskøb. Skabelonen til netop den liste, vare for vare med ca.-priser, ligger under samlet liste, og en madplan bygget efter samme princip under budgetmadplanen.

Basen og grøntsagerne: de stille prisdrivere

Proteinet får hovedrollen i portionsregnestykket, men de andre 2 dele kan også trække en ret over grænsen, og de gør det mere diskret. Basen først: pasta, ris og kartofler ligger som nævnt på ca. 2-4 kr pr. portion, men det gælder de almindelige udgaver købt i poser og net. Vælges friske pastavarianter, mikroris i portionspakker eller færdig kartoffelmos fra køl, tredobles baseprisen typisk til ca. 6-10 kr pr. portion, og så er den billige ret pludselig 5 kr dyrere, uden at kødet er rørt. Reglen er den samme som overalt: jo mere forarbejdning, jo højere kilopris. Tørvarer i store poser er basens tilbudsliga, og fordi de holder sig i årevis, kan de altid købes på bunden af prisrytmen.

Grøntsagerne er den anden stille post, og her hedder de 2 store greb sæson og frost. En tomat i december koster 2-3 gange så meget som i august og smager af mindre; vinterens billige grønt hedder kål, porrer, gulerødder og rødbeder, og de er tilfældigvis fremragende i netop gryderetter og fade. Frostgrønt er den anden genvej: ærter, spinat, bønner og wokblandinger koster typisk omkring det halve af friske pr. kilo, svinder ikke i skuffen og er høstet modne. En ret, der slavisk følger opskriftens grøntliste ude af sæson, kan let få en grøntpost på 8-10 kr pr. portion, hvor sæson- og frostudgaven lander på 3-4 kr. Byt grøntsagen, behold retten: det er samme princip som med proteinet, bare med kalenderen som tilbudsavis.

Hvornår kan det ikke lade sig gøre?

Ærligt talt: ikke hver aften. Gæstemiddage, fødselsdage og de aftener, hvor fisk eller en god steg er pointen, ligger strukturelt over 20 kr pr. portion, og det skal de have lov til. En laksefilet lander på ca. 25-35 kr pr. portion selv på tilbud, en bøfaften på ca. 30-45 kr. Det er ikke et nederlag for budgettet, det er derfor, resten af ugen ligger på 12-18 kr: gennemsnittet er det tal, der betaler sig. En familie, der holder 4 hverdagsaftener under ca. 20 kr, har råd til en weekendaften på 35 uden at månedstallet rykker sig. Fælden er den omvendte fordeling, hvor hver anden aften er en lille luksusaften til normalpris, og gennemsnittet kravler op over 25-30 kr, uden at nogen enkelt aften føltes dyr.

Der er også livssituationer, hvor tallene skal justeres. Teenagere spiser voksenportioner plus, så regn deres portioner som 1,2-1,5 voksne i stedet for at undre dig over, at gryden er tom. Særlige kostbehov, glutenfrit, allergier, kan gøre basen dyrere, glutenfri pasta koster ca. det dobbelte, og så flytter regnestykket sig, uden at metoden gør. Og i uger med sygdom eller kaos er en færdigret til 30 kr pr. portion stadig billigere end takeaway til 70-90 kr, så selv nødløsningerne har en billig og en dyr udgave. Portionsprisen er ikke en lov, den er et kompas: den viser, hvilken retning hver beslutning trækker, og så vælger du selv, hvornår det er værd at gå den anden vej.

En sidste post fortjener et ord, fordi den næsten aldrig regnes med: de små dyre ingredienser. En opskrift, der forudsætter 50 g parmesan, et bundt frisk basilikum, pinjekerner og et glas soltørrede tomater, lægger let 6-9 kr pr. portion oveni, uden at retten opleves som dyr. Vanen, der lukker hullet, er at behandle den slags som accenter frem for krav. Parmesanen kan skæres til det halve, basilikum byttes til tørret oregano for under 1 kr pr. portion, og ristede solsikkekerner gør samme arbejde som pinjekerner til omkring en femtedel af prisen. Krydderier købt i poser fra kolonialhylden koster typisk ca. 30-50 % af samme mængde i glas, og et lille lager af 8-10 basiskrydderier er den billigste smagsforsikring, et køkken kan have. Retten smager stadig, som den skal. Portionsprisen bliver, hvor du satte den.

Fra portionspris til madplan

Alt på denne side kan gøres manuelt med en lommeregner og ugens aviser, og det tager et kvarter om ugen. Eller det kan gøres automatisk: simre bygger ugens madplan op omkring de proteiner, der ER billige i denne uge, sætter retter sammen i det leje, du lige har set, og samler hele indkøbet på én liste. Portionsprisen er så at sige tænkt ind, før du åbner appen. Lav din gratis madplan, og se hvad denne uges tilbud kan presse portionsprisen ned på. Vil du først have de større rammer på plads, ligger månedstallene under familiens madbudget, og alle sparegrebene med ca.-beløb under 12 sparegreb.