Madplan efterår: 7 dage med sæsonens billige grønt

En madplan til efterår bygger på høstsæsonens billige varer: kål, rodfrugter, græskar, æbler og danske kartofler på årets laveste pris. Ugen herunder koster ca. 500-560 kr for en familie på 4, med ca.-priser og indkøbsliste.

Efteråret er købmandsmæssigt årets bedste årstid. September til november er høsttid, og det kan ses på hylderne: danske æbler til 10-15 kr pr. kg, græskar til 10-20 kr stykket, hvidkål, rødkål, porrer og alle rodfrugterne i bund. Samtidig er vejret endnu ikke så mørkt, at take-away-fristelsen har sat ind for alvor. Familien, der lægger sine madplansvaner om efteråret, går altså ind i vinteren med både et lager af fryseretter og en rutine, der holder. Planen her er bygget til netop det: halvt sommerens lethed, halvt vinterens gryder.

Høstsæsonens varer: det her er billigt lige nu

Byg ugen på 4 varegrupper. Kålene: hvidkål, spidskål, rødkål og blomkål, alle på 8-15 kr pr. kg og anvendelige fra salat til fad. Rodfrugterne: gulerødder, pastinak, persillerod og rødbeder, der bager, moser og simrer sig gennem hele sæsonen. Græskarret: hokkaido til 10-20 kr stykket, der bliver til suppe, både og ovnbagte tern. Og æblerne: årets billigste frugt, der dækker både madpakker, råkost og dessert. Ovenpå det kører tilbudsaviserne efterårets faste kødrytme: fars, kyllingelår og nakkekoteletter skifter på at være i avisen, og jagtsæsonen sender af og til billigt vildt forbi køledisken. Formlen er den samme som resten af året: grønt i sæson som volumen, kød fra avisen som midtpunkt.

Efterårsugen dag for dag

Mandag: græskarsuppe med ristede kerner og brød. Ca. 12 kr pr. portion. En hokkaido, et par kartofler, løg og bouillon, blendet glat. Suppen er efterårets billigste aftensmad og en af de få, hvor børn spiser græskar uden diskussion. Rist kernerne fra græskarret med lidt salt, de er toppingen, der gør suppen til et rigtigt måltid.

Tirsdag: kødsovs med pasta og revet rodfrugt i sovsen. Ca. 19 kr pr. portion. Ugens fars fra avisen, strakt med revet gulerod og pastinak, der forsvinder i sovsen og gør den både billigere og bedre. Lav dobbelt portion til fryseren, vanen fra vinterhalvåret starter her.

Onsdag: ovnbagte kyllingelår med rodfrugter og æbler i fadet. Ca. 20 kr pr. portion. Alt i ét fad: lår, kartofler, pastinak, løg og æblebåde, der karamelliserer i ovnen. 10 minutters arbejde, 45 minutters ovntid. Æbler i et kyllingefad lyder eksotisk og smager som efterår.

Torsdag: blomkålsgratin med skinkestrimler og salat af spidskål. Ca. 15 kr pr. portion. Blomkål er i sæson og tit under 10 kr pr. stk. Gratinen er hverdagens undervurderede ovnret: mættende, billig og god til at gemme grønt i for de skeptiske. Spidskålssalaten med citron og olie er efterårets svar på sommersalaten, til en tredjedel af prisen.

Fredag: burgere med hjemmelavede bøffer og coleslaw. Ca. 21 kr pr. portion. Fredagsburgeren fortsætter fra sommeren, bare med efterårets tilbehør: coleslaw af hvidkål og gulerod i stedet for tomatskiver til vinterpris. Hvidkålen kostede 10 kr, og halvdelen af den venter stadig på søndagens gryde.

Lørdag: æggekage med bacon, rugbrød og det sidste løse grønt. Ca. 15 kr pr. portion. Ugens hurtige aften, klar på 20 minutter, og samtidig resteopsamleren: den halve peberfrugt, det sidste af skinken og et par kogte kartofler fra onsdag ryger med i æggekagen. Rugbrød og en klat sennep til, mere skal en lørdag i oktober ikke bruge.

Søndag: bankekød eller kylling i karry, med kartoffelmos eller ris. Ca. 22 kr pr. portion. Sæsonens første rigtige simregryde, valgt efter avisen: bankekød på klump, hvis oksekødet var billigt, ellers kylling i karry på resten af ugens lår. Halvanden time på lavt blus, søndagsro i køkkenet, og rester nok til mandagens madpakke.

Indkøbslisten til efterårsugen

• Kød: 800 g fars, 8 kyllingelår, bacon, skinkestrimler, evt. 600 g klump til bankekød. Ca. 150-170 kr på tilbud.
• Grønt og frugt i sæson: 1 hokkaido, 1 hvidkål, 1 spidskål, 1 blomkål, 2 kg kartofler, gulerødder, pastinak, løg, æbler. Ca. 80 kr.
• Køl og æg: æg (10 stk.), revet ost, fløde eller mælk til gratin og mos, creme fraiche. Ca. 70 kr.
• Kolonial: pasta, ris, hakkede tomater, burgerboller, bouillon, karry, rugbrød. Ca. 80 kr.

Samlet ca. 380-400 kr for aftensmadens råvarer, og med det løse lander ugen på ca. 500-560 kr. Efterårets tal er lave af én grund: grøntposten. 80 kr dækker en uges grønt, fordi alt på listen er i dansk sæson. Den samme kurv med importeret grønt i februar koster 130-150 kr. Det er sæsonens stille rabat, og den kræver kun, at salathovedet skiftes ud med et kålhoved.

Tip: Køb græskar og kål i store udgaver, når prisen er pr. styk. Et stort hokkaido eller en stor hvidkål koster tit det samme som et lille og rækker til 2 aftener. Begge holder sig uger i køleskabet, så intet når at blive dårligt.

Efterårets overgang: fra salater til gryder

September-ugen ligner sommerens med kolde retter og de sidste grilltilbud, november-ugen ligner vinterens med suppe og simregryder, og planen her ligger bevidst midt imellem. Flyt selv balancen med kalenderen: i september bytter du søndagsgryden til en sidste grillaften, i november bytter du æggekagen til endnu en suppe. Det vigtige er at bruge efteråret til at bygge fryselageret op, mens energien stadig er der. 3-4 uger med dobbelt portion af gryderetterne giver et lager af færdige aftener, og det er dem, der redder madbudgettet i januar, hvor take-away ellers vinder over trætheden. Vinterens fulde plan, med de mørke måneders retter og priser, står klar under vinterens madplan.

Æblerne: efterårets oversete budgetpost

Danske æbler fortjener deres eget afsnit, for fra september til november er de landets billigste frugt og en af de mest anvendelige råvarer i køkkenet. Til 10-15 kr pr. kg dækker de 4 roller på en uge: madpakkefrugten (et æble er den billigste frugt i madpakken overhovedet), råkosten (revet æble og gulerod med citron er efterårets faste tilbehør), madlavningen (æblebåde i kyllingefadet, æble i karrysalaten, æble i rødkålen) og desserten. Netop desserten er værd at regne på: en æblekage af 1 kg æbler, ristede havregryn med sukker og en klat flødeskum koster ca. 8-10 kr pr. person og er efterårets svar på sommerens jordbær, en rigtig dessert til en hverdagspris. Køb æblerne i poser frem for løsvægt (typisk 30-40 % billigere pr. kg), og opbevar dem koldt, gerne i køleskabets grøntskuffe: et æble ved stuetemperatur modner 8-10 gange hurtigere og trækker resten af skålen med sig. En kasse fra en lokal avlsstand er tit billigst af det hele, og den holder til jul, hvis den står køligt.

Mørkets komme: planlæg mod oktober-trætheden

Der sker noget med madlavningslysten, når klokken stilles tilbage sidst i oktober. De lyse eftermiddage forsvinder, og med dem det overskud, der fik september-ugerne til at glide. Det er præcis her, take-away-statistikken begynder sin årlige stigning, og det er derfor, efterårsplanen skal være lagt FØR mørket, ikke efter. 3 konkrete modtræk. Frontlæs ugen: læg de 2 ovnfade og gryden i ugens første halvdel, hvor energien er størst, og lad torsdag-fredag leve af æggekage, suppe fra fryseren og fredagspizzaens rutine. Sænk barren bevidst: en oktober-aftensmad må gerne være havregrød med æbletern og kanel en enkelt aften, det er stadig billigere og bedre end paniktoast. Og brug ovnlyset som stemning: et fad, der bager i 45 minutter, mens køkkenet dufter og lamperne er tændt, er efterårets hyggeligste argument for hjemmelavet. Mørket er en modstander, man kan planlægge imod, og de familier, der gør det i oktober, er dem, der stadig har et madbudget i november.

Halloween og efterårsferie uden budgetskred

Efteråret har 2 små højtider, der begge kan vælte en uge, hvis de improviseres. Efterårsferien i uge 42 flytter frokosterne hjem, præcis som sommerferien: regn med ca. 100-150 kr ekstra for ugen og genbrug sommerferiens greb, 3 faste frokostformater og en madlavningsdag med børnene, gerne æbleskiver eller en kage af sæsonens æbler. Halloween er billigere, end den udgiver sig for: græskarret til udskæring er det samme hokkaido- eller udskæringsgræskar, der koster 10-25 kr, og kødet fra udhulingen bliver til den græskarsuppe, der alligevel stod på planen. Slikket er den eneste post med reelt skred i, og den styres som alt andet af, hvornår den købes: halloween-slik på tilbud ugen før koster det halve af panikkøbet den 31. om eftermiddagen. Ingen af delene kræver et festbudget, kun at de 2 uger er tænkt ind i månedens plan i stedet for at ramme den som overraskelser, samme princip som julens indkøbsrytme, bare i miniature.

Høsten i fryseren: blancher, sylt og gem

Efteråret er den eneste årstid, hvor det for alvor kan betale sig at købe mere, end ugen skal bruge. Priserne er i bund, kvaliteten er i top, og det meste kan gemmes med minimal indsats. 3 metoder dækker behovet. Frysning af det rå: bær, æblebåde, revet squash og skårne porrer ryger direkte i poser og holder 8-10 måneder. Blanchering af det, der ellers bliver træls: blomkål, broccoli og bønner koges 2-3 minutter, køles i isvand og fryses, og så er de på niveau med købt frostgrønt til det halve. Og syltning af det syrlige: rødbeder, agurker og rødkål på glas koster ca. 10-15 kr pr. glas hjemmelavet mod ca. 25-30 kr købt, og de holder vinteren over. Regn på hvad der faktisk giver mening. En kasse æbler til ca. 40-60 kr bliver til 10-12 portioner æblemos i fryseren, altså ca. 5 kr pr. portion mod ca. 15 kr for den købte. Det tager en eftermiddag. Til gengæld kan det ikke betale sig at fryse kartofler, salat eller tomater rå, og det er lige præcis dem, de fleste begyndere prøver først.

Skolestart og madpakker: efterårets anden plan

Efteråret er også der, madpakkerne vender tilbage, og de er en større post end de fleste regner med. 2 skolemadpakker og 1 voksenmadpakke i 5 dage er 15 måltider om ugen, og selv til 8-12 kr stykket er det ca. 150 kr, mens en købt frokost til den voksne alene koster 45-70 kr om dagen. Efterårsplanen skal derfor producere til dagen efter, ikke kun til aftenen. Konkret: kødsovsen tirsdag bliver til pastasalat i bøtten onsdag, kyllingelårene fra fadet bliver til rugbrød med kylling og karrysalat, og gratinen holder fint kold. De billigste madpakkeråvarer i efteråret er samtidig de bedste: æbler til ca. 10-15 kr pr. kg, gulerodsstave, kogte æg og et ordentligt rugbrød. Vanen, der afgør det hele, er at portionere resterne i madpakkebøtter FØR aftensmaden serveres. Det, der står i en bøtte, bliver til frokost. Det, der står i gryden, bliver til en fornemmelse af rester, som ingen tager med.

Hvad efterårsplanen ikke kan

Efterårsugen har sine grænser. Den kan ikke gøre en travl september rolig; den kan kun sørge for, at travlheden ikke også bliver dyr. Den forudsætter fryseplads, og et køleskab med et lille fryserum på 3 skuffer kan ikke rumme både høstens bær og 4 familieportioner gryderet, så vælg gryderetterne, de sparer mest pr. liter. Den regner heller ikke med, at høstens råvarer er gratis, bare fordi de er billige: en kasse æbler koster stadig penge og en eftermiddags arbejde, og bliver den ikke brugt, er den et dyrere spild end 3 poser frostbær. Vær ærlig om, hvad familien reelt spiser, inden der syltes 12 glas rødbeder. Og så kan planen ikke flytte de faste poster. Mælk, brød, pålæg og frugt følger ikke sæsonen og udgør stadig 30-40 % af madbudgettet, uanset hvor godt kålene er købt.

Tip: Sæt en fast fryse-eftermiddag i oktober i kalenderen, gerne en søndag. 3 timer med æblemos, blancheret blomkål og 2 dobbeltportioner gryderet giver 15-20 færdige portioner. Det er den enkeltdag, der billiggør hele november og december, og den kræver ingen særlige evner, kun poser og en tusch til datoerne.

Videre fra efterårsugen

Skabelonen kører hele efteråret med udskiftninger efter aviserne og grøntafdelingen. Grundmetoden, ugens plan bygget på tilbudsaviserne med én indkøbstur, er beskrevet under ugens madplan, og hele årets skabelon med principperne bag ligger under ugeplanen. simre bygger efterårsugen automatisk ud fra de aktuelle tilbud, med portioner til din husstand og samlet indkøbsliste: Lav din gratis madplan, og se hvad denne uges aviser giver. Skal budgettet strammes yderligere, ligger metoden til de helt billige uger under budgetmadplanen, og de sunde efterårsuger er foldet ud under sund madplan.