Madplan vinter: 7 varme dage til ca. 550 kr for familien
Opdateret 9. august 2026

En madplan til vinter bygger på gryderetter, supper og ovnretter, med vinterens billige grønt som fundament: kål, porrer og rodfrugter. Ugen herunder koster ca. 520-580 kr for en familie på 4, med ca.-priser og indkøbsliste.
Vinteren har et dyrere ry, end den fortjener. Tomater og agurker koster ganske vist det dobbelte af sommerprisen, men vinterens egne varer er til gengæld årets billigste: hvidkål til 8-12 kr pr. kg, gulerødder og kartofler i bund, porrer og selleri i sæson. Samtidig passer vinteren til den billigste madlavningsform, der findes: simreretten, hvor de billige udskæringer bliver møre af tid ved lav varme i stedet for af en høj kilopris. Planlægger du efter det, er en vinteruge ikke dyrere end en sommeruge. Den er bare varmere.
Vinterens formel: billige udskæringer, billigt grønt, lang tid
3 varegrupper bærer vinterugen. Først de billige udskæringer: nakkefilet, bov, kyllingelår og skank ligger på 30-55 kr pr. kg mod bøffens 150-250 kr, og i en gryde med halvanden time er de bedre end bøffen. Dernæst vinterens grønt: kål, porrer, gulerødder, pastinak og selleri, der fylder gryden til 8-15 kr pr. kg. Og til sidst bælgfrugterne, der gør supper og gryder mættende uden kød. Alt sammen peger samme vej: retter, der laves i én gryde eller ét fad, giver rester til dagen efter og bliver bedre af at vente. Det er også derfor, vinterens madplan er den letteste at holde: halvdelen af ugens arbejde blev lavet søndag, da gryden var stor nok.
Vinterugen dag for dag
Mandag: gullasch med kartoffelmos. Ca. 26 kr pr. portion. Ugens simreret nummer et, lavet på bov eller klump fra avisen. Halvanden time på lavt blus, og det meste af tiden er din egen. Lav dobbelt portion: gullasch fryser fremragende, og en fyldt fryser er vinterens bedste forsikring mod de mørke aftener, hvor ingen gider lave mad.
Tirsdag: kartoffel-porre-suppe med brød og revet ost. Ca. 11 kr pr. portion. Ugens billigste aften, klar på en halv time, og lavet af netop de 2 varer, vinteren sælger billigst. Osten på toppen og et ordentligt brød gør suppen til aftensmad frem for forret. Skeptiske børn får den blendet helt glat, det plejer at hjælpe.
Onsdag: langtidsstegt nakkefilet med ovnkartofler og råkost. Ca. 22 kr pr. portion. Nakkefileten er vinterens arbejdshest: 40-55 kr pr. kg på tilbud, og efter 2 en halv time ved 150 grader skiller den sig selv i saftige skiver. Råkosten af gulerod og æble giver det friske modspil, og resterne bliver til pita-fyld eller biksemad senere på ugen.
Torsdag: linsesuppe med gulerødder, spidskommen og brød. Ca. 11 kr pr. portion. Ugens anden suppe og anden billige aften. Røde linser koger ud på 25 minutter og mætter som en kødret til en tredjedel af prisen. Vinterens supper er ikke sparemad med dårlig samvittighed, de er sæsonens mest logiske aftensmad: varme, hurtige og lavet af det, der er billigst lige nu.
Fredag: hjemmelavet pizza med vintertwist: kartoffelskiver, rosmarin og bacon. Ca. 18 kr pr. portion. Fredag er fredag, også i januar. Kartoffelpizza lyder som en nødløsning, men er en klassiker af en grund: sprød bund, cremet kartoffel, salt bacon. Dejen æltes, mens ovnen varmer op, og børnene bygger stadig deres egen halvdel.
Lørdag: biksemad af ugens rester med spejlæg og rødbeder. Ca. 13 kr pr. portion. Nakkefilet fra onsdag, kartofler fra ugen, et par løg og 4 æg. Vinterens resteaften er tit ugens bedste måltid, fordi simreretternes rester har mere smag end udgangspunktet. Rødbederne fra glas koster 12-15 kr og løfter det hele.
Søndag: boller i karry med ris, eller frikadeller med brunede kartofler. Ca. 19-20 kr pr. portion. Søndagsgryden efter klassisk dansk vintermodel, valgt efter hvad farsen kostede i avisen. Lav rigelig fars: halvdelen bliver til frikadeller i madpakken, og karrysovsen smager som bekendt bedst mandag.
Indkøbslisten til vinterugen
- Kød: 800 g bov eller klump til gullasch, 1 nakkefilet (ca. 1,2 kg), 700 g fars, bacon. Ca. 160-180 kr på tilbud.
- Grønt: 3 kg kartofler, porrer, gulerødder, løg, æbler til råkost, evt. pastinak. Ca. 70 kr.
- Køl og æg: æg, revet ost, smør, mælk til mos. Ca. 60 kr.
- Kolonial: røde linser, ris, hakkede tomater, mel og gær, bouillon, karry, spidskommen, rødbeder på glas, rugbrød og godt brød. Ca. 100 kr.
Samlet ca. 390-410 kr for aftensmadens råvarer, og ugen lander med det løse på ca. 520-580 kr. Bemærk fordelingen: kødet står for under halvdelen af budgettet, selv om der er kød 5 af 7 aftener. Det er de billige udskæringers fortjeneste, og det er den håndbremse, der ryger, hvis gryderetterne laves på dyre udskæringer. Bov i gullaschen, ikke oksemørbrad. Lår, ikke bryst. Gryden udligner forskellen i mørhed, men ikke forskellen i pris.
Tip: Brug fryseren som vinterens våben. Hver simreret koster næsten det samme i arbejde, om gryden er halv eller fuld, så lav altid dobbelt portion og frys halvdelen ned i familieportioner. Efter 3 uger står der 3 gratis aftener i fryseren til de dage, hvor mørket vinder.
Vinterens dyre fælder, og hvad du gør i stedet
Vinterbudgettet vælter 2 steder. Det første er drivhusgrønt: tomater, agurk og peberfrugt koster december til marts typisk 50-100 % mere end i sæson, så flyt salaterne til råkost, spidskål og rødbeder, der koster det samme hele året. Det andet er de mørke afteners bekvemmelighed: januar og februar er højsæson for take-away, fordi trætheden er størst, når dagene er kortest. Modtrækket er ikke viljestyrke, det er fryseren og planen: en optøet gullasch er hurtigere end at vente på et bud, og den koster en femtedel. Læg mærke til, at december er sit eget kapitel med gæster og julemad oveni, og der er hjælpen samlet under billig julemad.
Vil du springe det manuelle over? Simre lægger ugens plan efter tilbuddene på et par minutter.
Opret dig gratis5 supper der bærer januar
Suppen er vinterbudgettets stærkeste våben: billig, hurtig, mættende med brød til, og den tåler at blive lavet i store portioner. De her 5 dækker en hel måneds suppeaftener, alle regnet pr. portion for en familie på 4, og alle klar på under 40 minutter.
- Kartoffel-porre-suppe: ca. 10-11 kr. Vinterens grundsuppe, blendet glat med en klat creme fraiche.
- Linsesuppe med gulerødder og spidskommen: ca. 11 kr. Mest mæthed pr. krone på hele listen.
- Tomatsuppe med kogt pasta i: ca. 12 kr. Børneklassikeren, lavet på 2 dåser hakkede tomater.
- Græskar- eller gulerodssuppe med karry: ca. 12 kr. Sød og mild, god med ristede kerner.
- Hønsekødssuppe på kyllingeskrog og -lår med nudler: ca. 14 kr. Søndagssuppen, der bruger hele fuglen.
Suppens image som sparsom forret er dens eneste svaghed, og den løses med tilbehøret: et ordentligt brød, revet ost på toppen eller et blødkogt æg i gør enhver af de 5 til en fuld aftensmad. Lav altid dobbelt portion, suppe fryser bedre end næsten alt andet.
Vinterens priser: det billige og det dyre
Vinterens prislandskab er skarpt opdelt, og det er en fordel, hvis man kender kortet. I bund ligger alt det, planen ovenfor bygger på: kål (8-12 kr pr. kg), rodfrugter, kartofler, løg, appelsiner og citrusfrugter i deres sæson, samt de billige udskæringer, som aviserne kører hårdt op mod jul og igen i januar, hvor kæderne slås om de spareramte kunder. Januar er faktisk en af årets bedste tilbudsmåneder på netop kød og fisk, fordi butikkerne skal have kunderne tilbage efter julen. I top ligger drivhusgrøntet: tomater, agurk, peberfrugt og salat koster 50-100 % over sommerprisen, og en familie, der insisterer på sommersalater i februar, betaler let 50-70 kr ekstra om ugen for det. Bær og de fleste friske frugter uden for citrussæsonen er tilsvarende dyre, dér er frostbær til grød og desserter den fornuftige omvej. Reglen er den samme som resten af året, bare tydeligere: køb det, sæsonen og aviserne peger på, og lad resten stå til foråret.
Weekendens vintermad: gæster, gryder og god samvittighed
Vinterweekenden er højsæson for gæstemad, og her spiller de billige udskæringer deres fineste kort: en gryde til 8 personer, gullasch, boeuf bourguignon på tilbudsoksekød eller coq au vin på kyllingelår, koster ca. 200-280 kr i alt og kan stå klar, når gæsterne kommer, i stedet for at binde værten til komfuret. Sammenlign med en steg til samme selskab: 400-600 kr og en times nervøs timing. Gryden vinder på alle parametre undtagen prestige, og prestigen sidder alligevel i duften, når døren går op. Til dessert gælder samme logik: en æblekage af vinteræbler, pandekager eller ris a la mande-rester i januar koster 8-12 kr pr. person og slår købekagen. Vintergæstebuddet er kort sagt den billigste af årets selskabsformer, hvis det bygges på sæsonens egne præmisser: langsom varme, billigt kød, mørke eftermiddage hvor duften af gryden er halvdelen af oplevelsen.
Vinterens 2 lagre: fryseren og forrådsskabet
Vinterøkonomien afgøres i høj grad af, hvad der står hjemme, når trætheden rammer. 2 lagre bærer sæsonen. Fryseren skal helst rumme 3-4 familieportioner færdig mad plus 2-3 pakker tilbudskød, og den skal være mærket med dato, ellers bliver den til et arkiv i stedet for et lager. Forrådsskabet er det andet og undervurderede: 2-3 kg pasta og ris, 8-10 dåser hakkede tomater, 1 kg røde linser, bouillon, frostgrønt og en pose havregryn. Samlet koster det ca. 200-250 kr at fylde op, og det dækker bunden i 10-12 aftener, som derefter kun mangler et protein og noget grønt. Værdien er ikke rabatten, det er handlefriheden: med de 2 lagre kan du springe en indkøbstur over uden at det koster en take-away-aften. Vinterens dyreste aftener er dem, hvor der hverken er en plan eller et lager, og hvor beslutningen derfor træffes kl. 17.30 med jakken stadig på.
Frugt og grønt om vinteren uden drivhuspriser
Frugtposten er der, vinterbudgettet oftest siver, fordi vanerne fra sommeren følger med ind i januar. Bær, druer, blommer og meloner er alle importerede og dyre fra november til maj, og en familie, der holder fast i dem, betaler let 60-100 kr ekstra om ugen. Alternativerne er hverken kedelige eller dyre. Æbler og pærer fra dansk lager holder prisen indtil februar. Appelsiner, clementiner og grapefrugt er i sæson netop nu og ligger på ca. 12-20 kr pr. kg. Bananer er stabile hele året. Til desserter og grød er frostbær den fornuftige omvej: en pose blandede bær til ca. 20-30 kr rækker til 4-6 portioner og koster en tredjedel af friske. På grøntsiden er frost lige så oplagt. Frosne ærter, spinat, blomkål og bønner er plukket og frosset i sæsonen, koster ca. 10-15 kr pr. pose og har hverken spild eller udløbsdato at holde øje med. En vinteruge, hvor halvdelen af grøntsagerne kommer fra frost, er både billigere og mindre spildtung end en, hvor alt skal købes frisk 2 gange om ugen.
Hvad vinterplanen ikke kan
Vinterens plan har 3 ærlige begrænsninger. Den kan ikke gøre december billig. Julens gæster, gaver og traditioner ligger uden for madplanens rækkevidde, og selv en stram december lander højere end en almindelig måned; det bedste, planen kan gøre, er at holde de 20 hverdagsaftener normale, mens resten er jul. Den kan ikke erstatte lys og energi. Simreretter kræver, at nogen tænder for komfuret kl. 16.30, og i de uger, hvor det simpelthen ikke sker, er det fryseren og ikke planen, der redder aftenen; derfor er dobbeltportionerne ikke en luksus men selve konstruktionen. Og den kan ikke trylle med varmeregningen. Ovnretter 4 aftener om ugen koster reelt et par kroner i strøm pr. gang, hvilket er småpenge i forhold til maden, men det ændrer ikke ved, at en gryde på blusset er billigere end en ovn på 200 grader i en time. Skal der spares helt i bund, er suppen og gryden vinterens svar, og fadet er weekendens.
Tip: Fyld forrådsskabet op i januar, ikke i december. Kæderne slås om kunderne efter julen, og tørvarer, dåser og frostgrønt er billigst i årets første uger. Et opfyldt skab til ca. 200-250 kr dækker bunden i 10-12 aftener resten af vinteren.
Fra vinteruge til vintervane
Skabelonen kører uændret fra november til marts, kun retterne skifter med aviserne: gullasch bliver til mørbradgryde, nakkefileten til ribbenssteg, supperne følger grøntsagsprisen. Lægger du planen søndag efter tilbudsaviserne, holder ugen sig selv i skak. Metoden bag, med aviser og indkøbsliste, er beskrevet under ugens madplan, og efterårets overgangsuge, hvor gryderne starter, ligger under efteraarets madplan. simre bygger ugens konkrete vinterudgave automatisk ud fra de aktuelle tilbud og samler indkøbslisten: Lav din gratis madplan, så er søndagskvarteret klaret på 2 minutter. Og skal aftensmaden være både billig og hurtig i den mørke tid, ligger retterne sorteret efter pris under billig aftensmad.
Spørgsmål og svar
Hvad er god aftensmad om vinteren?
Gryderetter, supper og ovnretter bygget på vinterens billige varer: gullasch på bov, langtidsstegt nakkefilet, kartoffel-porre-suppe, linsesuppe og boller i karry. Retterne passer til sæsonen, giver rester til dagen efter, og de fleste laves i én gryde, så opvasken er til at overskue.
Er mad dyrere om vinteren?
Kun hvis du køber sommervarer. Drivhustomater og agurk koster 50-100 % mere end i sæson, men vinterens egne varer, kål, porrer, rodfrugter og kartofler, er på årets laveste priser, og de billige udskæringer til gryderetter kostet det samme hele året. En vinteruge planlagt efter sæsonen lander på ca. 520-580 kr for en familie på 4.
Hvilket kød er billigst til gryderetter?
Bov, klump, skank og nakkefilet til svinekød, kyllingelår til fjerkræ. De ligger på ca. 30-55 kr pr. kg på tilbud, mod 150-250 kr for bøfudskæringer, og i en gryde med halvanden times simretid bliver de mere møre end det dyre kød. Grydens tid erstatter udskæringens pris.
Hvordan gør jeg vinterens madlavning hurtigere?
Lav dobbelt portion af hver simreret og frys halvdelen. Selve gryden passer sig selv, så merarbejdet er få minutter, og efter et par uger står der færdige aftener i fryseren til de mørke dage. Suppler med ugens 2 supper, der er klar på en halv time, så er kun weekendens retter reelt tidskrævende.
Hvad gør jeg med grønt om vinteren, når salat er dyrt?
Skift salaten ud med det, der er i sæson: råkost af gulerod og æble, spidskål med citron, rødbeder fra glas og bagte rodfrugter. Det koster 8-15 kr pr. kg mod drivhusgrøntets 25-40 kr, og det passer bedre til vinterens retter. Frostgrønt tæller også fuldt med og er tit vinterens billigste grønne indkøb.
Hvad skal der stå i forrådsskabet om vinteren?
2-3 kg pasta og ris, 8-10 dåser hakkede tomater, 1 kg røde linser, bouillon, frostgrønt og havregryn. Det koster ca. 200-250 kr at fylde op og dækker bunden i 10-12 aftener, som derefter kun mangler et protein og noget grønt. Værdien er handlefriheden: med lageret kan du springe en indkøbstur over uden at det ender i en bestilling.
Hvilken frugt er billigst om vinteren?
Citrusfrugterne i deres sæson: appelsiner, clementiner og grapefrugt til ca. 12-20 kr pr. kg. Danske æbler og pærer fra lager holder prisen til omkring februar, og bananer er stabile hele året. Bær, druer og meloner er importerede og dyre fra november til maj; til grød og dessert er en pose frostbær til ca. 20-30 kr det fornuftige valg.
Er ovnretter dyre i strøm om vinteren?
Nej, i praksis et par kroner pr. gang, hvilket forsvinder i forhold til råvarernes pris. En gryde på blusset er dog billigere end en ovn på 200 grader i en time, så skal der spares helt i bund, er suppen og gryden hverdagens svar og fadet weekendens. Udnyt desuden ovnen fuldt: 2 fade ad gangen koster det samme som ét.
Lad Simre lægge planen for jer
Appen læser tilbudsaviserne og bygger ugens aftensmad til jeres husstand. Gratis i early access lige nu.
Opret dig gratis