Madplan hverdage: mandag til fredag for ca. 400 kr

En madplan for hverdage dækker de 5 aftensmåltider fra mandag til fredag: hurtige retter på de pressede dage, ovnfade på de lange, og alt købt på én tur. For en familie på 4 koster ugen ca. 380-420 kr.

Mange familier har reelt kun brug for en hverdagsplan. Weekenden styrer sig selv med gæster, aftaler og spontane indfald, og at presse den ind i et skema er tit det, der får hele madplanen til at knække. Mandag til fredag er derimod forudsigelig: samme afhentningstider, samme trætte kl. 17, samme behov for at maden bare virker. Det er også her, pengene ligger: 5 hverdagsaftener uden plan bliver til 2-3 færdigrets- eller take-away-aftener, og så er der brugt 300 kr mere for dårligere mad. Planen her er bygget efter hverdagenes virkelige rytme, med den hurtigste ret på den værste dag.

Hverdagens rytme: planlæg efter kalenderen, ikke efter kogebogen

Før retterne vælges, skal ugens form på plads, og den er forskellig fra familie til familie: hvilke dage er der sport til kl. 17.30, hvilke dage arbejder nogen sent, hvilken dag er der luft? Reglen er at lægge retterne efter belastningen: de 15-minutters-retter på de dage, hvor alle lander sent og sultne, ovnfadene på de dage, hvor en voksen er hjemme kl. 16, og den lidt sjovere ret om fredagen, hvor ugen skal rundes af. En madplan, der ignorerer kalenderen, er en liste over gode intentioner. En, der følger den, er en plan. Skabelonen herunder antager en klassisk fordeling med pressede tirsdage og torsdage, byt selv rundt, til den passer.

De 5 hverdage, dag for dag

Mandag: kødsovs med pasta, i dobbelt portion. Ca. 19 kr pr. portion. Mandag er ugens tungeste dag, men også dagen efter weekendens indkøb, så alt er hjemme. Kødsovsen laves i dobbelt portion, og halvdelen køles ned med det samme: den er onsdagens lasagne-fyld eller fryserens næste redningsaften. 25 minutter, det meste simretid.

Tirsdag: omelet med ost, tomat og rugbrød. Ca. 12 kr pr. portion. Ugens billigste og hurtigste aften, et kvarter fra start til bord, lagt på en klassisk sportsdag. Æg er hverdagens sikreste kort: altid hjemme, altid billige, og en omelet tåler, at familien spiser i hold, hvis afhentningerne driller.

Onsdag: kyllingelår i fad med kartofler og porrer. Ca. 20 kr pr. portion. Midtugens ovnfad: 10 minutters arbejde kl. 16.30, 45 minutter i ovnen, mad kl. 17.30. Fadet er hverdagens bedste format, fordi ventetiden er fri tid, lektier og vasketøj bliver klaret, mens ovnen arbejder. Kog lidt ekstra kartofler til torsdagens beredskab.

Torsdag: tomatsuppe med pasta og brød, eller biksemad af onsdagens kartofler. Ca. 12 kr pr. portion. Torsdag er ugens upåagtede pressedag, hvor køleskabet tynder ud, og trætheden topper. Derfor 2 udgange, begge på 20 minutter og begge af ting, der allerede er hjemme: dåsetomater og pasta, eller kolde kartofler, løg og æg. Ingen af dem kan vælte af en glemt vare.

Fredag: tacos med hakket kød. Ca. 20 kr pr. portion. Ugens afslutning skal kunne mærkes, ellers ender fredagen alligevel med en bestilling. Tacos er hverdagsfredagens perfekte ret: 25 minutter, skåle på bordet, alle bygger selv, og den føles som weekend, selv om prisen er hverdag. Resterne af salat og creme fraiche glider direkte over i weekendens brunch.

Indkøbslisten til hverdagsugen

• Kød: 800 g hakket kød (deles mellem mandag og fredag ved at lave rigelig sovs), 8 kyllingelår. Ca. 110-130 kr på tilbud.
• Grønt: 2 kg kartofler, porrer, løg, tomater, salat, agurk. Ca. 60 kr.
• Køl og æg: æg (10 stk.), revet ost, creme fraiche, smør. Ca. 65 kr.
• Kolonial: pasta, hakkede tomater (3 dåser), tacoskaller, bouillon, rugbrød og et godt brød til suppen. Ca. 70 kr.

Samlet ca. 305-325 kr for aftensmadens råvarer, og med det løse til frugt og morgenmadssupplement lander hverdagene på ca. 380-420 kr. Turen tages søndag eller mandag, når tilbudsaviserne netop er skiftet, og hele listen er 22 varer. Læg mærke til, at ingen af ugens retter kræver noget, der kun bruges én gang: hver vare optræder i mindst 2 måltider eller er en lagervare. Det er den stille disciplin, der holder både prisen og madspildet nede, og som gør, at torsdagens køleskab ikke er en kirkegård af halve glas.

Tip: Læg altid den billigste og hurtigste ret på ugens værste dag, ikke på den letteste. Planer knækker på pressede tirsdage, ikke på rolige onsdage, og en omelet, der reddede tirsdagen, er mere værd end en ambitiøs ret, der blev til take-away.

Madpakker og morgendage: hverdagsplanens sidegevinster

En hverdagsplan, der laver lidt for meget med vilje, løser samtidig frokosten. Mandagens ekstra kødsovs, onsdagens kolde kyllingelår og fredagens taco-rester er madpakker på niveau med enhver kantine, og de koster 0 kr ekstra, fordi de allerede er lavet. Regn med det i portionerne: 5 voksne madpakker om ugen til en kantinepris på 45-60 kr stykket er 225-300 kr, der kan flyttes tilbage i budgettet med en gryde, der bare er 25 % større. Det er hverdagsplanens oversete gevinst, og den kræver kun én vane: at resterne pakkes i madpakkestørrelse med det samme, inden de bliver til et anonymt fad bagerst i køleskabet.

5 retter under 20 minutter

Hver hverdagsplan har brug for et par retter, der kan bære en dag, hvor alt skred. De 5 herunder er alle på bordet inden for 20 minutter, koster under 16 kr pr. portion og laves af varer, en almindelig husholdning har hjemme.

• Omelet med ost, tomat og rugbrød: ca. 12 kr, 15 minutter, én pande.
• Tomatsuppe af 2 dåser med pasta og brød: ca. 12 kr, 20 minutter, én gryde.
• Pasta med bacon, ærter og fløde: ca. 15 kr, 18 minutter, koger og steger samtidig.
• Biksemad af kogte kartofler, rester og spejlæg: ca. 12 kr, 20 minutter, ét stykke grej.
• Wraps med kylling eller tun, råkost og dressing: ca. 15 kr, 12 minutter, ingen varme.

Bemærk, hvad de 5 har til fælles: ingen af dem kræver optøning, ingen af dem har et trin, der kan mislykkes, og ingen af dem kræver et indkøb samme dag. Det er kriterierne for en hverdagsredning, og de er vigtigere end om retten er spændende.

Søndagens 30 minutter der bærer ugen

Hverdagsplanens største gevinst ligger i weekenden. En halv time søndag flytter mere end noget greb i selve ugen, og den består af 3 dele. Først planlægningen: aviserne, ugens retter lagt efter kalenderen, indkøbslisten skrevet samtidig. Så indkøbet, én tur, hele ugen. Og til sidst det, de færreste gør: 15 minutters forberedelse i køkkenet. Kog 1,5 kg kartofler, så mandag, onsdag og torsdag har en base klar. Skær gulerødder og agurk i stave og læg dem i vand i en boks, så råkosten og madpakkerne er dækket. Riv en pose ost. Rør en dressing. Ingen af delene er madlavning, de er forarbejde, og de fjerner præcis de 10 minutter fra hver hverdagsaften, hvor alle er mest utålmodige. Familier, der prøver det i 3 uger, holder som regel fast, ikke fordi det sparer penge, men fordi hverdagens madlavning ændrer karakter: den starter et sted, hvor halvdelen allerede er gjort.

Når hverdagen er delt: skiftehold, sene aftener og 2 hjem

Ikke alle familier spiser sammen kl. 17.30, og en plan, der forudsætter det, virker ikke for dem. 3 tilpasninger dækker de almindeligste tilfælde. Spises der i hold, fordi nogen kommer hjem kl. 19, så vælg retter, der tåler at stå: gryderetter, fade, supper og alt med sovs. Undgå stegt fisk, pasta med flødesovs og alt paneret, det bliver kedeligt efter 45 minutter. Arbejder en voksen skiftehold, så byg ugen om, så de 2-3 aftener, hvor der er en voksen med overskud, laver mad til 4-5 aftener; dobbeltportioner og fryser gør resten. Bor børnene halvdelen af tiden, så lav 2 forskellige uger i stedet for én: en fuld familieuge og en mindre uge for de voksne, hvor rester og enkle retter fylder mere. Fælles for alle 3: planen skal matche husstanden, som den faktisk ser ud, og ikke som en madplan i et ugeblad forestiller sig den. En plan, der kræver, at familien laver om på sit liv, taber til virkeligheden i uge 2.

Knækpunkterne: hvor hverdagsplaner går i stykker

Der er 3 steder, hverdagsplaner typisk knækker, og de er de samme i de fleste familier. Torsdag er det tydeligste: køleskabet er tyndt, ugen har været lang, og weekendfølelsen er lige uden for rækkevidde. Læg derfor altid ugens nemmeste eller mest elskede ret om torsdagen, ikke den mest ambitiøse. Det andet knækpunkt er den glemte vare. En plan, hvor tirsdagens ret afhænger af én ingrediens, du ikke tjekkede, ender som en ekstra tur eller en bestilling; derfor bør mindst 2 af ugens retter kunne laves udelukkende af forrådsvarer. Det tredje er den aflyste aften. Bliver en aften spist ude eller hos nogen, flyttes retten, den kasseres ikke, og råvarerne skal kunne holde 2-3 dage ekstra. Derfor ligger fisk og fersk kød tidligt i ugen, mens æg, dåser og rodfrugter ligger sidst. Kender du dine egne knækpunkter, kan planen bygges rundt om dem, og så holder den også de uger, hvor den ellers ville være røget i skuffen.

Hvad hverdagsplanen ikke kan

Hverdagsplanen dækker 5 aftener. Den dækker ikke morgenmad, madpakker, frugt, kaffe og alt det løse, som tilsammen er en tredjedel til halvdelen af et madbudget, og de poster flytter sig kun lidt med tilbudsaviserne. Den fjerner heller ikke trætheden. Der vil stadig være aftener, hvor det eneste realistiske er havregrød eller rugbrød med det, køleskabet har, og det er et fint resultat, ikke et nederlag. Og den kan ikke bestemme, hvornår I spiser. Er transporten og aktiviteterne skruet så stramt sammen, at der reelt er 25 minutter mellem hjemkomst og afgang, er problemet ikke madplanen; der er svaret enten en tidligere forberedelse eller en aften mindre i kalenderen. Det, planen kan, er at gøre de 5 aftener forudsigelige og billigere. Det lyder beskedent. For de fleste familier er det den enkeltændring, der mærkes mest i hverdagen.

Prisen pr. aften, sat op mod alternativerne

Sæt tallene ved siden af hinanden, så bliver hverdagsplanens værdi konkret. Planens 5 aftener ligger på ca. 12-20 kr pr. portion, altså ca. 48-80 kr for en familie på 4 pr. aften. En færdigret fra køledisken ligger på ca. 35-45 kr pr. portion, altså 140-180 kr for familien. En leveret pizza eller burgermenu ligger på 60-90 kr pr. person, altså 240-360 kr. Forskellen på en planlagt og en ikke-planlagt tirsdag er med andre ord 100-280 kr, og den gentager sig hver gang. 2 uplanlagte aftener om ugen året rundt er 10.000-25.000 kr. Regnestykket er ikke et argument mod nogensinde at bestille mad. Det er et argument for, at bestillingen skal være en beslutning og ikke en konsekvens af, at der ikke stod noget i køleskabet kl. 17.

Den første måned med hverdagsplan

Forvent ikke, at ugen kører fra dag 1. Første uge går med at fylde skabet og finde ud af, hvilke retter familien faktisk spiser; den koster typisk 60-80 kr mere end de følgende. Anden uge er den, hvor listen bliver kortere, fordi krydderier og lagervarer allerede står der. Tredje uge er der, hvor rutinen begynder at spare tid frem for at koste den, og hvor søndagskvarteret ikke længere føles som en opgave. Fjerde uge er den, hvor tallet bliver synligt på kontoen. De fleste, der prøver madplan og opgiver, gør det efter uge 1 eller 2, altså præcis inden effekten indtræffer. Sæt derfor et konkret mål på 4 uger frem for på ubestemt tid, og skriv ugens samlede indkøbsbeløb ned hver gang. 4 tal på en seddel er mere overbevisende end enhver god intention, og de fortæller også, om planen skal justeres: ligger uge 3 stadig over 500 kr, er det som regel kødmængden eller de manglende billige aftener, der er årsagen.

Videre fra hverdagene

Hverdagsplanen er halvdelen af en komplet uge, og den anden halvdel har sin egen logik: hygge, gæster og en søndagsgryde, der rækker ind i mandagen. Den ligger under weekendplanen, og den fulde 7-dages-skabelon med begge dele er foldet ud under ugeplanen. Skal hverdagene være endnu hurtigere, ligger en uge med maks 25 minutter pr. aften under nem madplan. simre bygger hverdagsplanen automatisk ud fra ugens tilbudsaviser, med portioner til din husstand og én samlet indkøbsliste: Lav din gratis madplan, så er alle 5 aftener besluttet, inden mandagen begynder.