Weekendmad: 6 måltider fredag til søndag på almindeligt budget

Weekendmad er de 6 måltider fra fredag aften til søndag aften, og de kan planlægges som en lille madplan for sig: hygge fredag, frokost og gæstemad lørdag, simreret søndag. Samlet ca. 300-350 kr for en familie på 4.

Weekenden er der, madbudgetter dør. Hverdagene kan være nok så disciplinerede, men fredag kl. 17 åbner en 60 timer lang undtagelsestilstand: take-away fredag, bagerbrød og impulsindkøb lørdag, en dyr og træt søndag. For mange familier står weekendens 6 måltider for 40-50 % af ugens madudgift, selv om de kun er en tredjedel af måltiderne. Løsningen er ikke at aflyse hyggen. Det er at planlægge den med samme håndelag som hverdagene, bare med bedre mad: weekendens retter må gerne tage tid og koste lidt mere pr. portion, de skal bare være besluttet og købt ind, inden fredagstrætheden bestemmer.

Weekendens 6 måltider, dag for dag

Fredag aften: hjemmelavet pizza eller burgere. Ca. 18-22 kr pr. portion. Fredagens funktion er hygge, og hygge er ikke det samme som bestilt mad. En hjemmelavet pizza koster en tredjedel af den leverede, og selve det at lave den, børn der ruller dej og drysser ost, ER fredagshyggen. Dej af 10 minutters ælt, rest-topping fra ugen, og en film i kalenderen bagefter.

Lørdag frokost: brunch af æg, bacon, brød og det løse. Ca. 15 kr pr. portion. Røræg, bacon, ristet rugbrød, lidt ost og syltetøj, og frugten skåret i både. En hjemmebrunch koster en fjerdedel af cafeens 89 kr pr. person og tager 25 minutter. Køb gerne ét godt bagerbrød som lørdagsluksus, det er 25 kr, ikke 125, og det flytter mere stemning end resten af kurven.

Lørdag aften: weekendens hovedmåltid, med eller uden gæster. Ca. 25-30 kr pr. portion. Her ligger weekendens råderum: en helstegt kylling med timiankartofler, en mørbradgryde eller laks i ovnen. Vælg retten efter avisernes weekendtilbud, det er typisk her, de gode udskæringer roterer. Med gæster skaleres med tilbehør frem for mere kød: en ekstra salat og et godt brød koster 30 kr, endnu en kylling koster 60.

Søndag morgen: langsom morgenmad af det, huset har. Ca. 8-10 kr pr. portion. Havregrød med æbletern og kanel, eller pandekager af mel, mælk og æg. Pandekager lyder som en produktion, men dejen tager 5 minutter, og søndag formiddag er det tætteste, en børnefamilie kommer på ro. Ingen indkøb, kun lagervarer.

Søndag frokost: rester og brødmadder. Ca. 10 kr pr. portion. Lørdagskyllingens sidste kød på rugbrød med karrysalat, pizzarester lunet i ovnen, det sidste af brunchosten. Søndagsfrokosten er weekendens opsamler og skal ikke planlægges ud over det ene: at der med vilje blev lavet for meget lørdag aften.

Søndag aften: simreret der rækker ind i mandagen. Ca. 19-22 kr pr. portion. Boller i karry, kødsovs eller gullasch, i dobbelt portion. Søndagsgryden er weekendens klogeste time: den koster mindst af weekendens aftensmåltider, den samler familien inden ugen, og halvdelen ryger i køleskabet som mandagens aftensmad eller madpakker. Ugens hårdeste aften, mandag, er dermed allerede løst.

Hvad weekenden koster, og hvad den plejer at koste

Regnestykket for de 6 måltider til 4 personer: fredag ca. 80 kr, lørdag frokost ca. 60 kr, lørdag aften ca. 100-120 kr, søndag morgen ca. 35 kr, søndag frokost ca. 40 kr, søndag aften ca. 80 kr i alt for den dobbelte portion. Samlet ca. 300-350 kr, med ét bagerbrød og almindelige weekendtilbud regnet ind. Sammenlign med den uplanlagte udgave: take-away fredag (250-350 kr for 4), cafebrunch eller bagerorgie lørdag (150-250 kr), impulsaftensmad lørdag (150 kr) og en træt søndag med endnu en bestilling. Det lander let på 700-900 kr for de samme 6 måltider. Forskellen, 400-550 kr hver weekend, er årets største enkeltbesparelse for de fleste familier: 20.000-28.000 kr på et år, uden at en eneste hyggestund er aflyst.

Tip: Handl weekendens varer fredag morgen eller torsdag aften, aldrig fredag efter 16. Fredagens sene indkøbstur er ugens dyreste: butikken er fuld, tålmodigheden tom, og kurven får hyggekøb med for 100-150 kr. Samme varer, købt 24 timer før, koster listeprisen.

Gæster uden at sprænge budgettet

Weekendgæster flytter normalt et madbudget voldsomt, men det er værtens valg, ikke gæsternes. 3 greb holder det nede. Vælg retter, der skalerer med tilbehør: gryder, fade og helstegt kylling bliver til 6-8 personer med mere kartoffel og salat, ikke mere kød. Vælg simreretter frem for stege: en gullasch til 8 koster ca. 200 kr og kan stå klar, når gæsterne kommer, en oksesteg koster det dobbelte og skal times. Og lad desserten være enkel: pandekager med is eller en æblekage af havregryn og fløde koster 10-12 kr pr. person og slår de fleste købte kager. Gæstemad handler om at der ER tænkt over det, ikke om hvad det kostede, og en simreret med godt brød siger det tydeligere end noget dyrt.

Fredagens 5 faste retter

Fredag er weekendens dyreste aften, fordi den er den mest uplanlagte. Modtrækket er en kort rotation af retter, familien allerede kan lide, købt ind torsdag. 5 er nok til et helt kvartal uden at nogen brokker sig, og alle 5 har den samme egenskab: de er en aktivitet, ikke bare et måltid.

• Hjemmelavet pizza: ca. 18 kr pr. portion. Dej på 10 minutter, hæver mens I rydder op, alle bygger deres egen halvdel.
• Burgere med hjemmelavede bøffer: ca. 22 kr. Hakket kød fra avisen, boller og en salatbar på bordet.
• Tacos eller wraps: ca. 20 kr. Skåle på bordet, ingen forhandlinger, opvasken er skåle og ikke gryder.
• Pitabrød med kylling, salat og dressing: ca. 19 kr. Hurtigste af de 5, klar på 25 minutter.
• Nachos i fad med kød, bønner og ost: ca. 17 kr. Ét fad, 20 minutter i ovnen, spises fra bordet med fingrene.

Sammenlign med alternativet: en leveret fredagsmenu til 4 koster typisk 250-350 kr, altså 60-90 kr pr. person. Rotationen ovenfor ligger på ca. 70-90 kr for hele familien. Forskellen er ca. 200 kr pr. fredag, eller ca. 10.000 kr om året, og den kræver kun, at beslutningen tages torsdag.

Lørdagsindkøbet: bageren, slagteren og impulsen

Lørdag formiddag er ugens farligste indkøbstime. Butikken er fuld, familien er med, ingen har spist ordentligt, og der er ikke travlt, hvilket lyder hyggeligt og koster penge. En lørdagstur uden liste ender erfaringsmæssigt 150-250 kr over en hverdagstur med samme indhold. 3 greb holder den nede. Gå med liste, også lørdag, og skriv den fredag aften mens weekendens retter er friske i hukommelsen. Spis inden, eller giv børnene en bolle på vejen; sult i en butik er dyrere end enhver kampagne. Og gør bagerturen til en beslutning i stedet for en vane: et enkelt godt brød til ca. 25-35 kr er lørdagsluksus, mens en kurv med wienerbrød, boller og en kage let bliver 120-150 kr. Slagteren er en anden sag. Der er kvaliteten tit reelt bedre, men gå derind med en ret i hovedet og et beløb, ikke med lyst til at kigge. Det billigste greb af alle er stadig at handle weekendens varer torsdag eller fredag formiddag sammen med ugens andre indkøb, så lørdag slet ikke rummer en butik.

Weekendens frokoster og udflugter

De 2 weekendfrokoster er der, hvor selv planlagte familier taber penge, fordi de sjældent er tænkt igennem. Lørdag frokost falder tit sammen med en udflugt, og så koster den 60-120 kr pr. person på en cafe eller i en madvogn. Alternativet er ikke at blive hjemme. Det er en madpakke, der er lavet, mens køkkenet alligevel var i gang efter brunchen: rugbrødsmadder, frugt i stave, en termokande og et par kager fra fryseren. Ca. 15-20 kr pr. person, og udflugten bliver længere, fordi ingen skal hjem og spise. Søndag frokost skal ikke laves overhovedet, hvis lørdag aften har produceret nok, og det er hele grunden til at lave 25 % for meget lørdag. En helstegt kylling giver 4 portioner aftensmad og 4 portioner kylling på rugbrød dagen efter. Regn det med i portionerne fra starten. En weekend, hvor de 2 frokoster er dækket af rester og en madpakke, er typisk 300-450 kr billigere end en weekend, hvor de bliver købt undervejs, og forskellen mærkes ikke på oplevelsen.

Hvad weekendplanen ikke kan

Weekendplanen har 2 klare grænser. Den kan ikke afskaffe det spontane, og det bør den heller ikke. En weekend uden et enkelt indfald er ikke en weekend, den er et skema. Løsningen er at budgettere med det: læg et fast beløb, f.eks. 150-200 kr, til det uplanlagte, og lad resten være planlagt. Så bliver isen på havnen et valg i stedet for en overskridelse. Den anden grænse er gæsterne. Kommer der 6 personer på besøg med en dags varsel, ryger tallene, uanset hvor god planen er, og at forsøge at holde et gæstemåltid inden for hverdagsbudgettet er sjældent besværet værd. Regn i stedet gæstemad som sin egen post, brug de retter der skalerer på tilbehør, og lad den weekend være dyrere. Og en sidste ærlighed: weekendens besparelse på 400-550 kr forudsætter, at familien faktisk laver maden. Er weekenden fyldt med arbejde, sport og transport, er 2-3 planlagte måltider plus rester et mere realistisk mål end 6.

Brunchen derhjemme, regnet igennem

Brunch er weekendens tydeligste eksempel på, hvor stor forskellen mellem ude og hjemme er. En cafebrunch koster typisk 159-229 kr pr. person, altså 640-900 kr for en familie på 4. Den hjemmelavede udgave med præcis de samme elementer koster ca. 60-70 kr i alt. Regnestykket for 4: 8 æg til røræg ca. 20 kr, en pakke bacon ca. 20 kr, et rugbrød og et flute ca. 30 kr, ost ca. 20 kr, syltetøj og smør ca. 10 kr, frugt i både ca. 25 kr, juice ca. 15 kr. Samlet ca. 140 kr, og der er rester til søndagens morgenmad. Skal den løftes, koster det næsten ingenting: en skål græsk yoghurt med honning og nødder ca. 20 kr, hjemmebagte boller sat over aftenen før ca. 8 kr for 12 stykker, eller pandekager til de mindste. Det, der gør brunch hjemme til en fiasko, er sjældent maden. Det er, at den skal laves af én person, mens de andre venter. Del opgaverne ud på 3, dæk bordet aftenen før, og lad kaffen være det første, der er klar.

Søndagen som ugens startskud

Søndag eftermiddag er ugens vigtigste time, og den koster ingenting. 4 ting hører hjemme der. Kig i køleskabet og fryseren FØR næste uges plan lægges, så halve varer bliver til retter i stedet for til spild. Læs tilbudsaviserne, der netop er skiftet, og find ugens 2-3 billigste proteiner. Skriv ugens 5-7 retter og indkøbslisten samtidig, ikke i 2 omgange. Og sæt søndagsgryden over i dobbelt portion, så mandagen allerede er løst, inden ugen er begyndt. Samlet tager det 20-30 minutter inklusive madlavningen, og det er den enkeltvane, der adskiller familier med et forudsigeligt madbudget fra dem, der undrer sig over kontoudtoget. Gør det til et fast tidspunkt frem for en god intention: efter frokosten, mens kaffen brygger, med aviserne på bordet. En rutine, der har et klokkeslæt, overlever februar. En, der ikke har, gør ikke.

Weekendens madspild

Weekenden producerer mere spild end hverdagene, og grunden er banal: der købes rundhåndet ind til hygge, og hyggen holder ikke til mandag. Det halve bagerbrød, resten af salatbaren, de 4 burgerboller, den åbne creme fraiche. Prøv i en enkelt weekend at notere, hvad der ryger ud søndag aften; for de fleste familier er svaret 40-80 kr. 3 vaner fjerner det meste. Køb boller og brød efter antal, ikke efter pose. Læg alt løst grønt i én skål mandag morgen og kald den ugens første salat. Og lad søndagsgryden være den, der tømmer køleskabet, i stedet for den, der kræver nye varer. Weekendens spild er ikke en moralsk sag, det er 2.000-4.000 kr om året, og det er de nemmeste penge på hele madbudgettet at hente hjem.

Weekenden som hverdagens motor

Den planlagte weekend betaler dobbelt, fordi den producerer til ugen: søndagsgryden dækker mandag, lørdagskyllingens rester bliver madpakker, og roen fra en søndag uden kaos smitter af på ugens start. Det er samme princip som i den fulde ugeplan, hvor weekend og hverdage deles om arbejdet. Hverdagenes egen plan, mandag til fredag med én indkøbstur, ligger under madplan hverdage, og i grillsæsonen kan hele weekenden flyttes udenfor med grillplanen. simre lægger madplanen automatisk efter ugens tilbudsaviser, weekend inklusive, og samler indkøbslisten: Lav din gratis madplan, så er fredagens eneste beslutning, hvilken film det skal være.