Mad til børn i sommerferien: 7 nemme dage på budget

Mad til børn i sommerferien er et dobbelt regnestykke: pludselig skal der også frokost på bordet hver dag, og køkkenet skal fungere i feriefart. Planen her dækker frokost og aftensmad i 7 dage for ca. 650-700 kr for en familie på 4.

Sommerferiens madudfordring undervurderes hvert år i juni. I skoleugerne er frokosten udliciteret til madpakker og madordninger, men i 6-7 ferieuger kommer der 2 ekstra måltider pr. barn pr. dag hjem i køkkenet, frokost og det evige mellemmåltid. Uden plan bliver det til toast, pølsehorn fra frost og is fra kiosken, og madbudgettet stiger med 30-40 % i juli, samtidig med at ferien i forvejen koster. Med plan bliver det omvendt en mulighed: der er tid til at lade børnene lave mad med, og børn, der har rørt dejen, spiser i øvrigt mad, de ellers ville have vraget.

Frokost i ferien: 3 faste formater i stedet for 7 beslutninger

Feriefrokostens fjende er beslutningen kl. 11.45, hver dag, 7 dage i træk. Løsningen er 3 faste formater, der roterer: rugbrødsdag med et par faste favoritter og alt stillet frem, så børnene selv bygger; restedag, hvor aftensmadens planlagte overskud bliver til frokost (kold kylling, pastasalat af gårsdagens pasta, frikadeller); og den varme lette dag med pandekager, æggekage eller toast med skinke og ost. Alle 3 formater ligger på ca. 8-12 kr pr. person, mod 25-40 kr for købte løsninger, og de kan sættes i gang af et barn på 8+ med en voksen i nærheden. Skriv de 3 formater på køleskabet som en lille ugeplan, så er frokostspørgsmålet afskaffet for hele ferien.

Aftensmad i ferieugen, dag for dag

Mandag: tacos, hvor børnene snitter og dækker bord. Ca. 20 kr pr. portion. Feriens fordel er tid, og tacos er den ret, hvor børnehjælp reelt hjælper: salat skal rives, skåle skal fyldes, og ingen af delene kan gå galt. Lav rigeligt kød, resten er tirsdagens frokostwraps.

Tirsdag: grillaften med pølser, kyllingespyd og kartoffelsalat. Ca. 18 kr pr. portion. Sommerferiens faste udendørsaften, med kød fra ugens grilltilbud. Børnene rører kartoffelsalatens dressing og henter det glemte, og aftensmaden er samtidig aftenens aktivitet. Grill til 2 dage: den kolde kylling er onsdagens frokost.

Onsdag: pastasalat med kylling og pesto, spist i det grønne. Ca. 17 kr pr. portion. Madkurvsdagen: pastasalaten laves om formiddagen, og aftensmaden flytter til stranden eller parken. En madkurv koster det samme som at spise hjemme og er alligevel feriens højdepunkt. Husk frugt og en flaske saft, så kiosken ikke overtager.

Torsdag: hjemmelavet pizza, hvor børnene ruller og topper. Ca. 18 kr pr. portion. Feriens langsomme madlavningsdag: dejen æltes efter frokost, hæver eftermiddagen over, og kl. 17 bygger hver unge sin egen halvdel. 2 timers aktivitet og aftensmad i ét, til en femtedel af den leverede pris.

Fredag: burgere på grill eller pande. Ca. 22 kr pr. portion. Fredag er fredag, også i ferien. Hjemmelavede bøffer af avisens hakkede kød, briocheboller og en salatbar på bordet. Børn, der selv samler burgeren, diskuterer ikke agurk, og prisen er en fjerdedel af burgerbarens.

Lørdag: koldskålsaften: æggekage med bacon og efterfølgende koldskål. Ca. 16 kr pr. portion inkl. dessert. Den varmeste dags redning: et kvarters æggekage og så sommerens billigste dessert, gerne rørt af børnene selv af kærnemælk, ymer, citron og vanilje. Hjemmerørt koster ca. det halve af kartonen og smager af sommerferie.

Søndag: kyllingelår i fad med kartofler, klar til en ny uge. Ca. 20 kr pr. portion. Ferieugens rolige afslutning: fadet passer sig selv, mens tasker pakkes ud eller ind, og de ekstra kogte kartofler er mandagens kartoffelsalat. Er ferien på sit højeste, byttes fadet med endnu en grillaften, formen er fri, strukturen består.

Indkøb og pris for hele ferieugen

• Kød: 800 g hakket kød, 8 kyllingelår, pølser og kyllingespyd til grill, bacon, 400 g kyllingefilet. Ca. 190-210 kr på tilbud.
• Grønt og frugt: kartofler, salat, tomater, agurk, majs, løg, æbler og meloner efter tilbud. Ca. 100 kr.
• Køl og æg: æg (20 stk., ferien bruger mange), ost, creme fraiche, kærnemælk og ymer til koldskål. Ca. 95 kr.
• Kolonial: pasta, pesto, tacoskaller, burgerboller, mel og gær, rugbrød, kammerjunkere. Ca. 110 kr.

Samlet ca. 495-515 kr for råvarerne til aftensmad og de hjemmelavede frokoster, og med det løse lander ferieugen på ca. 650-700 kr. Det er 100-150 kr mere end en skoleuge, det er frokosterne, der koster, men langt under de 900-1.100 kr, som en ferieuge med købefrokoster, kioskbesøg og 2 take-away-aftener typisk ender i. Den største enkeltpost at holde øje med er isen og kiosken: en fast iskasse i fryseren til 30-40 kr om ugen dækker det behov, som ellers bliver dækket til 12-18 kr pr. is på havnen.

Tip: Giv hvert barn en fast maddag i ferien, hvor de vælger og hjælper med aftensmaden inden for planens rammer. Det lyder pædagogisk, og det er det også, men den praktiske effekt er størst: børn, der ejer en maddag, holder op med at forhandle om de andre 6.

Mellemmåltider: feriens skjulte post

Aftensmaden er sjældent det, der får juli til at koste. Det er de 3-4 daglige mellemmåltider pr. barn, som i skoleugerne er dækket af madpakken og i ferien skal findes i køkkenet eller købes undervejs. Regn på det: 2 børn, der hver får 3 mellemmåltider om dagen i 6 uger, er over 250 serveringer. Til 3 kr stykket hjemmefra er det ca. 750 kr. Til 15-25 kr fra en kiosk eller en bod er det 4.000-6.000 kr. Forskellen er hele feriebudgettet. Modtrækket er en fast beholdning, som børnene selv må tage af uden at spørge: en skål frugt på bordet, gulerods- og agurkestave i vand i køleskabet, hjemmebagte boller i fryseren (ca. 1 kr stykket), en pose popcornmajs (ca. 3 kr pr. portion poppet i gryde mod ca. 12 kr i mikropose), rugbrød og ost. Er den beholdning der, spørger børnene sjældnere om kiosken, fordi sulten er væk, inden spørgsmålet opstår. Læg desuden altid frugt og en flaske vand i tasken, når I går hjemmefra. 2 minutters pakning erstatter typisk et køb til 60-100 kr for en familie.

Børn i køkkenet: hvad de kan i hvilken alder

Ferien er den eneste tid på året, hvor der reelt er tid til at lade børnene lave mad, og gevinsten er dobbelt: aflastning nu og en madlavende teenager senere. Giv opgaver, der passer til alderen, og som ikke kan mislykkes, så bliver hjælpen ægte i stedet for pædagogisk.

• 3-5 år: skylle grønt, rive salat, dække bord, røre dressing, trykke dej ud, drysse ost.
• 6-8 år: smøre madder, skrælle gulerødder, slå æg ud, røre pandekagedej, dække og rydde af.
• 9-11 år: skære med kniv under opsyn, koge pasta og ris, lave kartoffelsalat, stege pandekager.
• 12-14 år: lave en hel simpel ret selv (tacos, pasta med kødsovs, omelet), læse en opskrift og handle efter en seddel.
• 15+ år: stå for en fast maddag om ugen inklusive indkøb inden for et beløb, typisk 80-120 kr for 4 personer.

Køkkenet i sommerhuset eller på campingpladsen

Et feriekøkken har som regel 2 kogeplader, én gryde, en pande og et køleskab på størrelse med et skab. Planlæg derefter, ellers bliver hver aften en øvelse i at jonglere. 5 retter fungerer stort set overalt: pasta med kødsovs (én gryde, én pande), tacos (én pande), grillmad med kold kartoffelsalat (ingen komfur), æggekage (én pande) og pastasalat lavet om formiddagen (én gryde). Køleskabspladsen er den reelle begrænsning, og den styres ved at handle til 2-3 dage ad gangen frem for en hel uge, med tørvarerne taget med hjemmefra. Regn desuden med, at feriehuse sjældent har krydderier, olie eller husholdningsfilm; en lille kasse med salt, peber, paprika, olie, bouillon og en rulle film sparer et dyrt nødindkøb den første aften. Og den vigtigste praktiske detalje: tag en ordentlig kniv og et skærebræt med. Feriehuskøkkenets knive er stumpe, og en stump kniv er den hyppigste grund til, at madlavningen i ferien ender som toast.

Regnvejrsdage og de lange eftermiddage

Ferieugens dyreste dage er dem, hvor det regner, og hvor kalenderen er tom. Det er der, biografen, legelandet og fastfoodturen bliver til en samlet udgift på 400-700 kr for en familie. Madlavningen kan bære en del af den dag helt gratis. En dej, der skal hæve, giver 2 timers rytme: ælt efter frokost, byg pizza kl. 16, spis kl. 17.30. Boller, æbleskiver, pandekager og hjemmelavet is fungerer på samme måde. Hjemmelavet is er i øvrigt et af feriens bedste regnestykker: fløde, kondenseret mælk og lidt vanilje giver ca. 1 liter til ca. 30-35 kr og kræver hverken ismaskine eller teknik, mod ca. 60-80 kr for en tilsvarende liter kvalitetsis. Læg en madlavningsaktivitet ind på hver regnvejrsdag i ferieplanen, gerne noget der ender i et måltid, så løser den samme time både kedsomheden og aftensmaden.

Hvad ferieplanen ikke kan

Ferieplanen har grænser, og det er værd at være ærlig om dem. Den kan ikke gøre en rejseferie billig; er I ude af huset i 2 uger, handler madøkonomien om noget helt andet, nemlig hvor mange måltider der spises på restaurant, og der er en madpakke om dagen den eneste reelle håndtag. Den kan ikke fjerne isen på havnen, og det skal den heller ikke; den kan gøre den til et valg med et beløb i stedet for en daglig automatik. Den forudsætter, at der er en voksen hjemme i ferieugerne. Er begge forældre på arbejde, mens børnene er i sommerpasning eller hos bedsteforældre, ser frokostregnskabet helt anderledes ud. Og den gør ikke børnene til kokke på en uge. Regn med, at det tager et par ferier, før en 10-årig kan sætte en frokost i gang selv, og lad tempoet være derefter. Målet er en ferie, hvor maden ikke er en daglig forhandling, ikke en ferie, hvor køkkenet kører som et system.

Tip: Lav en fast iskasse i fryseren og en fast frugtskål på bordet den første feriedag. De 2 beholdninger koster ca. 60-70 kr om ugen og fjerner det meste af presset om kiosk og is, fordi sulten er væk, inden spørgsmålet overhovedet bliver stillet.

Feriens budget uge for uge

En sommerferie på 6 uger ser meget forskellig ud fra uge til uge, og et samlet gennemsnit skjuler mere, end det viser. De uger, hvor familien er hjemme, ligger på ca. 650-700 kr som i planen ovenfor. De uger med sommerhus eller camping ligger typisk 150-250 kr højere, fordi der handles i mindre butikker og oftere. Rejseuger falder helt uden for; der afgøres økonomien af antallet af restaurantmåltider, og en enkelt daglig madpakke er det eneste reelle håndtag. Læg derfor budgettet pr. ferietype i stedet for pr. uge: hjemmeuger stramt, ferieuger med et fast tillæg, rejseuger som en selvstændig post i rejsebudgettet. Så bliver juli et tal, du kan forholde dig til i juni, frem for en overraskelse i august. Og læg mærke til, at hjemmeugerne er dem, der er flest af for de fleste danske familier. Det er dér, planen har sin virkning, og det er dér, den er lettest at følge.

Når ferien slutter: tilbage til madpakkerne

Overgangen tilbage til skoleugerne er sit eget lille kaos, og den kan gøres blødere med 2 dages forberedelse. Brug den sidste ferieweekend på at tømme køleskabet og fryseren for ferieuges rester, så den nye uge starter tomt og planlagt. Køb madpakkeudstyret ind inden mandag: bøtter, drikkedunke, køleelementer. Og lav en aftale om, hvem der smører madpakker og hvornår, for det er den ene beslutning, der ellers bliver til en morgendiskussion i 4 uger. Aftensmaden i den første skoleuge bør være ugens nemmeste retter, ikke de mest ambitiøse; alle er trætte, kalenderen er ny, og det er ikke tidspunktet at afprøve noget. Sæt desuden madplanens søndagsrytme i gang med det samme. Vender familien tilbage til hverdagen uden en plan, er de første 2 uger af august typisk lige så dyre som ferien selv, bare uden nogen at være det sammen med.

Videre fra ferieugen

Skabelonen kører alle feriens uger med udskiftninger efter aviserne, og den deler halvdelen af sit indhold med den almindelige sommermadplan, som tager over, når madpakkerne vender tilbage i august. Grillaftenerne kan foldes helt ud med grillplanen, der har tilbehør og priser for en hel grilluge. Og skal ferieplanen være endnu mindre arbejde, bygger simre ugens madplan automatisk ud fra de aktuelle tilbudsaviser med samlet indkøbsliste: Lav din gratis madplan, så bruger du ferien på børnene i stedet for på aviserne. Til hverdagene efter ferien ligger den hurtige udgave under nem madplan.