Madplan til børnefamilien: 7 dage for ca. 600 kr

En madplan til en børnefamilie på 4 koster typisk ca. 550-650 kr for 7 aftener, når hovedråvarerne er købt på tilbud. Det er svaret i tal. Resten af denne side er den plan, der får tallet til at passe i en virkelighed med kræsne børn, fodbold klokken 17 og en voksen, der først kommer hjem 17.45. En madplan for en børnefamilie skal nemlig bestå 2 prøver, som andre madplaner slipper for: retterne skal kunne laves med afbrydelser, og de skal blive spist af mennesker, der har stærke meninger om synlige løg.

Ugeplanen: 7 aftener børnene faktisk spiser

Planen her er bygget af retter, de fleste danske børn kender og accepterer. Priserne er ca.-tal for hele retten til 2 voksne og 2 børn, og de forudsætter, at ugens hovedproteiner er købt på tilbud. De hurtige retter ligger på hverdagene, de langsomme i weekenden, hvor der er tid til en gryde, der passer sig selv.

• Mandag: pasta med kødsauce og revet gulerod i sovsen, ca. 75 kr (ca. 19 kr pr. portion).
• Tirsdag: kyllingelår i fad med kartofler og agurkestave til, ca. 80 kr (ca. 20 kr pr. portion).
• Onsdag: æggekage med bacon, rugbrød og tomat, ca. 60 kr (ca. 15 kr pr. portion).
• Torsdag: tacos med hakket svinekød, majs og ost, ca. 95 kr (ca. 24 kr pr. portion).
• Fredag: hjemmelavet pizza, hvor børnene selv lægger fyld på, ca. 70 kr (ca. 18 kr pr. portion).
• Lørdag: boller i karry med ris, ca. 75 kr (ca. 19 kr pr. portion).
• Søndag: frikadeller med kartofler og brun sovs, rester gemmes til madpakker, ca. 85 kr (ca. 21 kr pr. portion).

I alt: ca. 540 kr for 7 aftener, omkring 19 kr pr. portion. Regner du lidt rummeligere, med en dyrere fredag eller en fiskeaften, lander ugen på ca. 600 kr. Det er almindelig hverdagsmad, ingen sparetricks på tallerkenen. Besparelsen ligger i indkøbet, ikke i maden.

Hvor meget spiser børn egentlig? Portionsregningen

De fleste madplaner regner alle i husstanden som hele portioner, og det er derfor, mange familier køber for meget ind. En brugbar tommelfingerregel: børn under 10 år spiser ca. en halv voksenportion, børn på 10-13 år ca. trefjerdedele, og teenagere spiser som voksne, tit lidt mere. En familie med 2 voksne og 2 børn på 5 og 8 år skal altså ikke lave mad til 4 voksne, men til ca. 3. Det lyder banalt. Men det er forskellen på 500 g fars og 400 g fars, hver aften, hele året, og på om der ryger en halv portion i skraldespanden hver anden dag.

Regn efter i din egen familie i en uge: Vej ikke noget, kig bare på gryden, når der bliver ryddet af. Er der konsekvent rester, som ingen spiser dagen efter, er portionerne for store, og så er det dér, ugens første 30-50 kr skal hentes. Rester, der er planlagt som madpakke eller frokost, tæller ikke med, de er en gevinst.

Kræsne aftener uden at lave 2 slags mad

Ingen madplan overlever et princip om, at børnene bare må spise, hvad der bliver serveret, hvis virkeligheden er en 5-årig, der reelt ikke gør det. Omvendt knækker både budget og aftenhumør, hvis der laves 2 retter hver aften. Mellemvejen, som de fleste familier ender ved, er at bygge retterne, så de kan skilles ad:

• Servér ved bordet i dele: pasta for sig, sovs for sig, grønt for sig. Barnet bygger sin egen tallerken af de samme varer.
• Riv grøntsagerne i sovsen i stedet for at skære dem: gulerod og squash forsvinder i en kødsauce uden at ændre smagen nævneværdigt.
• Lad én kendt komponent være på bordet hver aften: rugbrød, ris eller kartofler. Et barn, der kan fylde op med noget velkendt, kæmper mindre imod det nye.
• Genkendelighed slår nyhed: nye retter glider bedst ind som variation af noget kendt, fx kylling i fad i stedet for kyllingelår, før du prøver en karrygryde.
• Én ny ret om ugen er rigeligt. 6 sikre og 1 eksperiment er en plan, børnene kan leve med.

Tip: Drop diskussionen om den tomme tallerken og flyt den til planlægningen: Lad hvert barn vælge én aften om ugen fra en liste, du har godkendt på forhånd. De vælger alligevel pizza og tacos, og begge dele ligger på ca. 18-24 kr pr. portion.

Læg planen efter tilbudsaviserne, ikke efter kogebogen

Rækkefølgen afgør prisen. Beslutter du ugens retter først og handler bagefter, betaler du normalpris for kød og fisk. Vender du det om og lader ugens tilbudsaviser pege på de billigste hovedproteiner, før retterne vælges, falder ugens pris typisk med ca. 100 kr for en familie på 4. Retterne er de samme. Kødsaucen er ligeglad med, om farsen kostede 35 eller 55 kr, men det er dit budget ikke.

I praksis: aviserne skifter søndag eller mandag. Brug et kvarter der, find de 3-4 billigste proteiner, og lad dem bestemme ugens retter. Har du ikke kvarteret, gør ugens madplan arbejdet som eksempel, og simre laver hele øvelsen automatisk: appen bygger ugens madplan ud fra de aktuelle tilbud og samler alt på én indkøbsliste. Lav din gratis madplan, hvis du vil se, hvad den finder til din uge.

Én indkøbstur: listen der gør ugen billigere

Familier uden plan handler typisk 3-4 gange om ugen, og hver tur lægger småting i kurven: en pose boller her, lidt snolder der. Med én samlet tur forsvinder de fleste af de køb af sig selv. Ugens liste til planen ovenfor ser cirka sådan ud, ud over det basale som smør, mælk og krydderier:

• Protein: 1 kg hakket kød (delt mellem kødsauce og frikadeller), 800 g kyllingelår, 500 g hakket svinekød, 10 æg, bacon.
• Grønt: gulerødder, agurk, tomater, løg, salat, majs, kartofler til 3 aftener.
• Basis: pasta, ris, tortillas, mel og gær til pizzabund, rugbrød.
• Mejeri: revet ost, creme fraiche, mælk til sovs og æggekage.
• Koloniale: hakkede tomater, tomatpuré, karry, bouillon.

Læg mærke til, at flere varer går igen på tværs af retterne. Farsen deler sig mellem 2 aftener, osten mellem tacos og pizza, gulerødderne mellem sovs og snackfad. Den slags genbrug er den stille grund til, at en planlagt uge er billigere end 7 enkeltbeslutninger: Hver vare bliver købt én gang og brugt op.

Rema 1000, Netto eller Lidl: betyder kæden noget?

Mindre end de fleste tror, og på en anden måde, end kæderne selv fortæller. Discountkæderne ligger prismæssigt tæt på hinanden på hverdagsvarerne, men deres gode tilbud kommer på skift. Den uge, Rema 1000 har hel kylling til ca. 25 kr, har Netto måske fars til ca. 30 kr pr. 500 g, og ugen efter er det omvendt. Derfor er det klogere at være loyal mod sin plan end mod sin kæde. Bor du tæt på 2 kæder, så tag begge aviser med i planlægningen og læg ugens indkøb der, hvor de tunge varer, kød og ost, er billigst. En omvej på 20 minutter for at spare 12 kr er derimod en dårlig handel, også med børn på bagsædet.

Tip: Kig efter kilopriserne på hylden i stedet for tilbudsskiltene alene. Især på pålæg og ost er den store pakke til normalpris tit billigere end den lille på tilbud, og en børnefamilie når at bruge den store, inden den bliver dårlig.

Madpakker og rester: aftensmadens anden vagt

I en børnefamilie arbejder aftensmaden dobbelt: Det, der er tilovers klokken 19, er madpakke klokken 7. Planlæg det, i stedet for at håbe på det. Søndagens frikadeller er mandagens madpakkeklassiker, en portion kødsauce kan blive til pastasalat med lidt majs og agurk, og pizzaen fra fredag er en eftertragtet lørdagsfrokost. Laver du bevidst 2-3 portioner ekstra af de retter, der tåler det, sparer du både et kvarter hver morgen og de ca. 25-40 kr, en købt frokost eller ekstra pålægspakke ellers koster. Reglen er enkel: Rester, der har et navn og en plan, bliver spist. Rester, der bare stilles ind i køleskabet, bliver til dårlig samvittighed og ryger ud torsdag.

Travle hverdage: retter der tåler klokken 17.30

De fleste familieplaner knækker ikke i weekenden, de knækker tirsdag, hvor den ene henter til fodbold, og den anden sidder i kø. Læg derfor ugens retter efter kalenderen, ikke kun efter lysten. Aftener med aktiviteter får retter på under 25 minutter eller retter, der kan forberedes aftenen før:

• Under 20 minutter: æggekage, quesadillas, pastasalat med skinke, wraps med kylling og råkost.
• Forberedt i forvejen: boller i karry (bollerne trilles søndag), lasagne der bare skal i ovnen, gryderet fra fryseren.
• Ovnen arbejder, du henter: kyllingelår i fad og pølser med kartofler i fad kan sættes ind af den, der er hjemme først, og passer sig selv i 40 minutter.
• Nødraketten: pasta med tun eller en omgang biksemad af gårsdagens kartofler, ca. 12-15 kr pr. portion, klar før børnene har dækket bord.

Fra uge til måned: genbrug planen med udskiftninger

Ugeplanen ovenfor er ikke en engangsforestilling. Kør den 2 uger i træk med små udskiftninger, kylling i fad bliver til kylling i karry, tacos bliver til tortillapandekager, og du har reelt en månedsplan uden at planlægge forfra. Børn klager sjældent over gentagelse; det er de voksne, der keder sig. En rotation på 10-12 retter, hvor 1-2 skiftes ud om måneden, er nok variation for de fleste familier og gør planlægningen til et spørgsmål om at sætte kryds. Den faste struktur er også den, der gør tilbudsjagten hurtig: Du ved, hvilke 4-5 proteiner du skal kigge efter i aviserne, og resten følger med. En genanvendelig ugestruktur kan du i øvrigt hente på madplan skabelon, hvor temadags-modellen er foldet helt ud.

Når planen skrider: plan B-retterne

En madplan for en børnefamilie skrider. Nogen bliver syg, en legeaftale trækker ud, en forælder lander sent. Planen skal kunne tåle det, og det gør den med 2 greb. Først: ryk retten, ikke ugen. Aftenens ret flyttes til i morgen, og den mest sarte råvare bruges først. Dernæst: hav altid én nødret på lager, som kan laves på et kvarter af holdbare varer. Æggekage, pasta med tun eller quesadillas med ost og bønner koster ca. 12-15 kr pr. portion og redder aftenen uden en tur forbi et pizzeria, hvor den samme aften koster ca. 250 kr for 4. Regnestykket er værd at sige højt: Bare 2 reddede nødaftener om måneden er ca. 400 kr, mere end en hel uges madplan. Nødretterne er ikke en svaghed i planen. De er planen.

Sæsonen flytter planen mere end kæden

Ugens tilbud afgør proteinet, men grøntsagsprisen styres mest af kalenderen. Om vinteren er kål, porrer og rodfrugter familiens billigste grønt, og de passer til gryderetterne og fadene. Om sommeren tager agurk, tomat og salat over, og planen må gerne blive lettere: koldskål en varm aften er en fuldgyldig del af en dansk madplan i juni, og den koster ca. 10 kr pr. portion. Frostgrønt er ligeværdigt hele året, ærter, spinat og wokblandinger koster ca. det halve af friske og bliver ikke bløde i skuffen, hvis planen skrider en dag. Familier, der lader sæsonen vælge grøntsagerne og avisen vælge kødet, rammer stort set altid ugens laveste pris uden at tænke over det.

Kom i gang: den første søndag

Første uge er den tungeste, for der skal både findes retter og bygges vaner. Gør den overkommelig: Tag ugeplanen ovenfor som den er, skriv indkøbslisten af, og handl mandag. Brug så søndagene fremover til kvarterets planlægning: aviser, kalender, 7 krydser. Efter 3-4 uger er det rutine på linje med at vaske tøj, og familien har fået et fast svar på det mest gentagne spørgsmål i huset. Målet er ikke en perfekt plan. Målet er, at klokken 16.45 ikke længere er et beslutningstidspunkt. Og hvis ugen ender med 5 fulgte aftener ud af 7, er det ikke en halv fiasko, det er ca. 150 kr sparet og 5 aftener uden diskussion, hvilket er mere, end de fleste familier havde ugen før. Planer vokser af at blive brugt, ikke af at være fejlfri.

Lad børnene være med, det ændrer mere end hyggen

Børn, der har rørt ved maden, spiser mere af den. Det er ikke en garanti, men tendensen er tydelig nok til at bruge den: Lad den 8-årige vende salaten eller trykke pizzadejen ud, og lad den lille lægge majs på tacoerne. Det koster 10 minutter ekstra og betaler sig ved bordet. Planlægningen kan de også være med i. Et barn, der har valgt torsdagens ret, forsvarer den over for sin skeptiske søskende, og det er en bedre allieret, end nogen voksen kan være. Skal ugen samtidig være sundere, uden at det bliver et projekt, ligger de konkrete greb på sund madplan, og skal budgettet strammes yderligere, er billigste madplan næste skridt.