Billigste madplan: 7 aftener for ca. 320 kr til 4 personer

Den billigste realistiske madplan koster ca. 320 kr for 7 aftensmåltider til en familie på 4, ca. 11 kr pr. portion. Den bygger på æg, bælgfrugter, kartofler, kål og pasta, og den kræver hverken kuponklip eller 3 butikker. Herunder får du hele ugen med priser, regnestykket bag, og den ærlige del: hvad bundprisen kræver, hvor længe den holder, og hvornår du hellere skal lægge 80 kr oveni.

Hvor billigt kan det blive, før det bliver trist?

Der findes madplaner på nettet til under 200 kr om ugen, og de deler et problem: Ingen gider spise dem i uge 2. Havregrød 3 aftener er billigt på papiret og dyrt i praksis, for den dag familien giver op og bestiller pizza, er hele månedens besparelse væk. Bundprisen her er derfor sat efter et andet kriterium end det matematiske minimum: den billigste uge, en almindelig husstand faktisk vil spise, med varme aftensmåltider, der mætter, og mindst lidt variation i smag og form. Det tal lander erfaringsmæssigt omkring ca. 320 kr for 4 personer, ca. 45 kr pr. aften.

Prisen forudsætter 3 ting: at proteinet kommer fra æg, bælgfrugter og mejeriprodukter frem for kød, at basen er kartofler, pasta, ris og havregryn, og at grøntsagerne følger sæson og frostdisk. Intet af det er sparemad i nedladende forstand. Dahl, æggekage og bønnechili er mad, restauranter tager 120 kr for.

Og sammenligningen med alternativerne er værd at have present, inden nogen ved bordet klager: Ugens dyreste ret herunder koster ca. 55 kr for 4 personer. En enkelt families take-away-aften ligger på ca. 250-350 kr, en bakke færdigretter til 4 på ca. 180-220 kr. Bundprisugen er altså ikke i konkurrence med den perfekte maduge, den er i konkurrence med de dyre nødløsninger, og dén konkurrence vinder den hver gang, der er en plan.

Den billigste uge: 7 aftener med priser

Priserne er ca.-tal for hele retten til 4 personer, med varerne købt i discountkæder til normal- eller tilbudspris:

• Mandag: dahl med røde linser, dåsetomater og ris, ca. 45 kr.
• Tirsdag: æggekage med kartofler, løg og rugbrød, ca. 50 kr.
• Onsdag: pasta med broccoli i flødesovs, ca. 55 kr.
• Torsdag: kartoffel-porre-suppe med brød, ca. 40 kr.
• Fredag: bønnechili med ris og en klat creme fraiche, ca. 50 kr.
• Lørdag: tortillapandekager med sorte bønner, majs og ost, ca. 55 kr.
• Søndag: blomkålsgratin med kartofler og en lille råkost, ca. 50 kr.

I alt: ca. 345 kr, og med lidt held i aviserne, dåsebønner i multipak, blomkål på tilbud, rammer ugen de ca. 320 kr. Bemærk, hvad der ikke er sparet på: Hver aften er et varmt, tilberedt måltid, portionerne er fulde, og fredag og lørdag har form af hyggemad. Det er bundpris, ikke bodsgang.

Regnestykket bag bundprisen

Bunden af madbudgettet er bestemt af proteinprisen, for basen, kartofler, ris, pasta, koster stort set det samme uanset plan, ca. 2-4 kr pr. portion. Proteinerne pr. portion, rangeret:

• Røde linser og tørrede bønner: ca. 2-4 kr pr. portion. Bundprisens rygrad.
• Æg: ca. 5-7 kr pr. portion (2-3 æg). Hurtigst og mest fleksibelt.
• Bønner og kikærter på dåse: ca. 5-8 kr pr. portion. Dyrere end tørrede, men klar på 2 minutter.
• Ost og mejeri som hovedprotein: ca. 7-10 kr pr. portion i gratiner og pandekager.
• Hakket kød på tilbud: ca. 9-13 kr pr. portion. Første skridt op fra bundprisen.
• Kylling på tilbud: ca. 9-14 kr pr. portion. Andet skridt, tit samme leje som fars.

Læs listen som en trappe. Den billigste uge bor på de øverste 4 trin, og hvert kødtrin, du tilføjer, lægger ca. 25-40 kr på ugen pr. aften, det erstatter en bælgfrugtaften. Det er hele forskellen mellem denne sides ca. 320 kr og en almindelig families ca. 500-600 kr: 4-5 aftener med kød i stedet for 0-2.

Lageret: de ca. 100 kr, der gør bundprisen mulig

Den billigste uge forudsætter et lille lager af tørvarer, for bundprisvarerne er netop dem, der købes i poser og dåser og bruges over flere uger. Startinvesteringen, hvis skabet er tomt:

• Røde linser, 1 kg: ca. 25-30 kr, rækker til 4-5 gryder dahl eller linsebolognese.
• Ris og pasta, 1 kg af hver: ca. 20-25 kr samlet i discountkædernes egne mærker.
• Hakkede tomater, 4-6 dåser: ca. 25-30 kr. Basen i halvdelen af bundprisretterne.
• Bouillonterninger, karry, paprika, spidskommen: ca. 25-30 kr. Krydderierne er det, der gør billig mad god.
• Havregryn, 1 kg: ca. 10-12 kr. Morgenmad til ca. 2 kr pr. portion, og buffer til grødaftener.

Tip: Køb lagervarerne i kædernes egne mærker. På linser, dåsetomater, havregryn og pasta er kvalitetsforskellen fra mærkevarerne lille eller ingen, og prisforskellen er 30-50 %. Gem mærkevarepengene til de varer, hvor forskellen kan smages.

Rema 1000, Netto eller Lidl: betyder kæden noget for bundprisen?

Mindre end på en almindelig madplan, og det er faktisk en pointe. Bundprisvarerne, æg, linser, kartofler, dåsetomater, pasta, ligger i et smalt prisbånd på tværs af Rema 1000, Netto og Lidl, fordi det er de varer, kæderne konkurrerer hårdest på. Vælg den butik, du alligevel kommer forbi, og lad være med at køre efter 3 kr. Tilbudsaviserne betyder først noget igen, når du bevæger dig et trin op ad proteintrappen: Kød og fisk svinger 30-40 % med aviserne, og det er dér, en tilbudsstyret plan henter sin gevinst. Bundprisugen er med andre ord robust: Den koster stort set det samme, uanset hvor og hvornår du handler, og det gør den til et godt fundament i uger, hvor der ikke er overskud til at jagte noget som helst.

Morgenmad og frokost på bundpris

Skal hele madbudgettet i bund, følger dagens andre måltider samme logik som aftensmaden: få, billige basisvarer, der går igen. Morgenmaden er den billigste post i hele husholdningen, havregryn med mælk koster ca. 3-4 kr pr. person, og øllebrød af gammelt rugbrød endnu mindre. Frokosten bygges af 2 kilder: rugbrød med æg, makrel i tomat, leverpostej eller ost til ca. 8-12 kr, og planlagte aftensmadsrester, som reelt er gratis, fordi gryden alligevel var i gang. En voksen, der spiser alle ugens 21 måltider efter bundprisprincippet, lander på ca. 160-200 kr, og en familie på 4 på ca. 550-700 kr for alt, ikke kun aftensmaden. Det er tal til de stramme måneder, ikke et permanent ambitionsniveau, men det er godt at vide, hvor bunden faktisk ligger: Den er lavere, end de fleste tror, og den er ikke trist, den er bare planlagt.

Ét forbehold hører med: Bundprisen forudsætter, at der bliver spist op. Frokostrester, der ikke bliver taget med på arbejde, og havregryn, der taber til bagerens croissant 3 morgener om ugen, flytter regnestykket hurtigt. Gør derfor de andre måltider lige så konkrete som aftensmaden: Bøtterne pakkes om aftenen, ikke i morgenkaosset, og morgenmaden står fremme, klar til at hælde op. Små ting, men det er dem, planen består af.

En måned på bundpris: ca. 1.400-1.600 kr for 4 personer

Ganger man ugen op, bliver bundprisplanen til et månedsbudget på ca. 1.400-1.600 kr for en families aftensmad, mod typisk ca. 2.200-2.600 kr uden plan. Det er en forskel på ca. 800-1.000 kr om måneden, og den er værd at gøre konkret: Det er en børnefødselsdag, en elregning eller en opsparing på ca. 10.000 kr om året, hentet i køkkenet uden at nogen har været på kur. Månedsperspektivet hjælper også på disciplinen. En enkelt dyr aften ødelægger ikke noget som helst, den flytter månedstallet med 1-2 %. Det, der flytter månedstallet for alvor, er vanerne: om ugen bliver planlagt, om der bliver handlet én gang, og om resterne bliver spist. Bundprisen er med andre ord ikke en præstation, man leverer i en enkelt heroisk uge. Den er et gennemsnit, man lander på, når systemet kører. Og skal systemet køre uden vedligehold, så automatisér det, der kan automatiseres: en fast planlægningsdag, en fast liste-skabelon og en fast butik. Hver beslutning, der bliver til en vane, er en beslutning, der ikke kan træffes forkert en træt torsdag.

Sæsonen: den gratis rabat oven på det hele

Bundprisugen ovenfor er skrevet årstidsneutral, men sæsonen kan trykke den yderligere. Om vinteren er kål, porrer og rodfrugter grøntsagsbunden: Blomkålsgratinen og kartoffel-porre-suppen er billigst fra oktober til marts. Om sommeren overtager squash, spidskål og tomater, og suppen bytter plads med en pastasalat eller en æggekage med sommergrønt. Frostdisken er den stabile udligner hele året: ærter, spinat og wokgrønt til ca. 8-15 kr pr. pose, høstet i sæson og frosset, så næringen er i behold. Reglen er enkel og gratis at følge: Køb det grønt, der er billigst netop nu, og lad retterne rette ind. En bundprisplan, der følger sæsonen, ligger typisk 5-10 % under en, der ikke gør, uden at nogen har åbnet en tilbudsavis.

Den holdbare billige uge: ca. 400 kr med kød på bordet

For de fleste familier er den rene bundprisuge en sprint, ikke et tempo. Den version, der holder måned efter måned, ligger på ca. 400-420 kr og bytter 2 af bælgfrugtaftenerne til kødaftener, hvor farsen eller kyllingen er købt på tilbud: kødsauce onsdag, kyllingelår i fad søndag. Det er stadig ca. 100-200 kr under en uplanlagt uge, og det fjerner den følelse af undtagelsestilstand, der får spareplaner til at knække. Metoden er den samme som overalt på dette site: Lad aviserne vælge kødaftenerne. simre gør det automatisk, appen bygger ugens madplan ud fra de aktuelle tilbud og samler indkøbslisten, så den billige uge ikke engang koster planlægningstid. Lav din gratis madplan, og se hvad denne uges udgave koster.

5 fælder, der æder et lavt madbudget

Bundprisplaner knækker sjældent på retterne. De knækker på det, der sker rundt om dem, og fælderne er de samme i næsten alle husholdninger:

• Den sultne indkøbstur: Alt ser godt ud efter arbejde på tom mave. Handl efter et måltid eller med en fast liste; forskellen er målt i mange husholdninger og mærkes tydeligt på bonen.
• Småturene: Hver ekstra tur efter mælk lægger typisk 2-3 uplanlagte varer i kurven. Én hovedtur om ugen plus højst én styret supplering.
• Drikkevarerne: Sodavand, juice og specialkaffe kan koste mere end aftensmaden i en bundprisuge. Vand til hverdag, resten som planlagt weekendindkøb.
• Færdigretter som backup: Én frossen lasagne til 45 kr som nødløsning er fint; 3 om ugen fordobler ugens budget. Byg i stedet nødretter af lagervarer, æggekage og pasta med tun.
• Spildet: En pose salat til 15 kr, der ryger ud, er 5 % af hele ugens budget. Køb grønt, der holder, kål, gulerødder, frost, og planlæg de sarte varer til ugens første dage.

Hvad bundprisen kræver af dig

Ærligheden til sidst: Den billigste madplan er billig, fordi du selv leverer det, der ellers koster. Der skal laves mad hver aften, også torsdag; der er ingen færdigretter som sikkerhedsnet i planen. Der skal koges tørrede bønner eller vælges dåser med den merpris, det giver. Og der skal holdes en indkøbsdisciplin, hvor turen i butikken følger listen, for én pose slik og 2 impulskøb lægger 12-15 % på hele ugens budget, når ugen kun koster 320 kr. Til gengæld er indsatsen mindre, end den lyder: Ingen af ugens retter tager over 35 minutter, og 5 af dem er under 25. Bundprisen kræver ikke talent. Den kræver, at planen bliver fulgt i 7 dage ad gangen.

Gør derfor opstarten så let som muligt: Første uge køres planen præcis som skrevet, uden udskiftninger, så der ikke skal træffes ét eneste madvalg undervejs. Fra uge 2 kan retterne roteres, suppen bytter grøntsag, chilien får en anden bønne, og efter en måned har husstanden sin egen version af bundprisugen, bygget af de retter, der faktisk blev spist med appetit. Det er den version, der holder.

Billigste madplan for 1, 2 eller 6 personer

Skalerer bundprisen? Nedad: delvist. En enlig husstand rammer ikke 11 kr pr. portion, fordi pakkestørrelser og dåser passer dårligere, regn med ca. 13-16 kr pr. portion, og se den tilpassede uge for 1 person eller den studievenlige udgave under madplan for studerende. Opad skalerer den til gengæld flot: I en husstand på 6 falder portionsprisen til ca. 9-10 kr, fordi hver gryde udnytter råvarerne fuldt, og den store gryde dahl koster næsten det samme som den mellemstore. Hele storhusholdningsregnestykket ligger under madplan for store familier. Og på tværs af alle husstandsstørrelser gælder bundprisens vigtigste regel: Den billigste madplan er den, der bliver spist. En uge til 400 kr, der holder, slår en uge til 320 kr, der ender i pizzabakker om torsdagen. Vælg derfor ambitionsniveau efter husstandens virkelighed, ikke efter regnearkets minimum, og lad bundprisugen være det, den er bedst til: et præcist svar på, hvor lavt madbudgettet KAN komme, når måneden kræver det.