Madplan til en stor familie: 7 dage for ca. 900 kr til 6

En madplan til en stor familie på 5-6 personer koster ca. 850-950 kr for 7 aftener, ca. 21 kr pr. portion, når storpakker og tilbud udnyttes. Den gode nyhed: Store husstande har stordriftsfordele, portionsprisen falder med hver person ved bordet. Den svære: Mængderne er så store, at fejl også skalerer. En uge købt uden plan koster let 200-300 kr mere, og det er den forskel, denne side handler om: portionsregning, retter der skalerer, storindkøb og en fryser, der arbejder med i stedet for bare at stå der.

Portionsregningen: teenagere spiser som voksne, og lidt til

Første skridt er at vide, hvor mange portioner familien reelt er. Tommelfingerregler, der holder i praksis: Børn under 10 tæller ca. en halv voksenportion, de 10-13-årige ca. trefjerdedele, og teenagere tæller fuldt, i vækstperioder og med idræt snarere 1,2-1,3. En familie med 2 voksne, en 16-årig, en 13-årig og 2 på 8 og 6 er altså ikke 6 portioner, men ca. 5, og omvendt kan 2 teenagedrenge med håndbold 4 gange om ugen få samme familie op på 6,5. Regn det efter én gang, og skriv tallet ind i planen; det er det tal, alle ugens mængder ganges med, og det er forskellen på en gryde, der passer, og en, der enten efterlader sultne teenagere eller en spand rester.

Og planlæg til den store ende af tallet på de retter, der tåler det. Rester af kødsauce, gryderetter og suppe er aktiver, de bliver til madpakker og fryserretter. Rester af pandestegt fisk er det ikke. Reglen: Skalérbare retter laves rigeligt, portionsretter laves præcist. Og genbesøg tallet 2 gange om året: En husstand med teenagere ændrer appetit hurtigere, end indkøbsvanerne følger med, og et portionstal, der er 6 måneder gammelt, er tit årsagen til, at gryderne pludselig ikke passer. 5 minutters efterregning i januar og august holder hele systemet kalibreret.

Ugeplanen: 7 aftener til 6 personer

Priserne er ca.-tal for hele retten til 6 (regnet som ca. 5,5 voksenportioner), med hovedråvarerne købt på tilbud eller i storpakke:

• Mandag: kødsauce med pasta, 1 kg fars, dobbelt gryde, ca. 110 kr (rester til madpakker).
• Tirsdag: hel kylling i ovn (2 stk. på tilbud) med kartofler og råkost, ca. 130 kr.
• Onsdag: æggekage med bacon og rugbrød, 12-14 æg, ca. 85 kr.
• Torsdag: chili con carne, strakt med ekstra bønner, ca. 100 kr.
• Fredag: hjemmelavet pizza, 3 plader, børnene bygger selv, ca. 110 kr.
• Lørdag: boller i karry med ris, dobbelt portion boller, ca. 115 kr (halvdelen fryses).
• Søndag: langtidsstegt nakkefilet med ovnkartofler og grønt, ca. 140 kr.

I alt ca. 790-900 kr afhængigt af ugens tilbud, i gennemsnit ca. 20-21 kr pr. portion. Bemærk konstruktionen: 2 aftener producerer bevidst overskud (mandag og lørdag), 1 aften er billig ægprotein, og de dyre proteiner ligger, hvor tilbuddene typisk er størst, hel kylling og nakkefilet er blandt avisernes mest rabatterede varer overhovedet. Det er samme princip som i familiemadplanen, bare ganget op og med fryseren som fast medspiller.

Storpakker: hvornår kiloprisen slår tilbudsprisen

Store familier er de eneste husstande, der kan udnytte storpakkerne fuldt, og det er et reelt håndtag: 2 kg fars, hele bakker kyllingelår og 10 kg kartofler ligger typisk 15-25 % under normalprisen pr. kg. Men storpakken er kun billig, hvis den bliver spist, så reglen er: Sammenlign ALTID kilopris mod ugens tilbudspris, ikke mod normalprisen. Den uge, farsen er i avisen til ca. 55 kr pr. kg, slår tilbuddet storpakken; ugen efter er det omvendt. Kombinationen er den stærkeste: storpakke købt PÅ tilbud, delt i portioner til fryseren samme aften. En familie, der 1 gang om måneden køber 3-4 kg fars og 2 hele kyllinger på den måde, har lagt fundamentet under de næste 4 ugers billigste aftener.

Tip: Skriv mængden pr. gryde bag på fryserposerne, fx fars 1 kg = kødsauce til 6. Efter få uger har familien sin egen omregningstabel, og så kan den, der kommer først hjem, starte aftensmaden uden at spørge nogen om noget.

Retterne, der skalerer, og dem, der ikke gør

Ikke al mad bliver billigere af at blive lavet i store mængder, og en stor families madplan skal kende forskellen. Det, der skalerer flot: gryderetter, sovseretter, supper, fade og alt med fars, en gryde til 8 koster kun marginalt mere i arbejde end en til 4, og prisen pr. portion falder. Det, der skalerer dårligt: pandestegte bøffer og koteletter (panden kan kun 3-4 ad gangen, og stykprisen er ens uanset antal), portionsfisk og alt, hvor hver person skal have sit eget stykke af noget dyrt. Konsekvensen er ikke, at bøffer er forbudt, men at de er weekendmad i små doser, mens hverdagen bæres af gryder, fade og ovn. Ovnen er i det hele taget den store families bedste ven: 2 fade med kyllingelår passer sig selv, mens 6 menneskers eftermiddagslogistik afvikles.

Fryseren: lav 12 portioner, spis 6

I en stor husstand er dobbeltportionen næsten gratis: Gryden er stor i forvejen, og springet fra 6 til 12 portioner koster ca. 40-60 kr ekstra i råvarer, men producerer en hel ekstra aften. Planen ovenfor gør det 2 gange om ugen, og efter en måned ligger der 8-10 færdige familieportioner på frost. De er værdifulde et bestemt sted: de kaotiske aftener. En stor familie har flere af dem end nogen anden husstandstype, 4 børns kalendere flettet sammen, og hver gang fryseren redder sådan en aften, er der sparet en take-away-runde, som til 6 personer let koster 350-450 kr. Fryseretterne er med andre ord ikke bare mad, de er familiens billigste forsikring, til ca. 100 kr i præmie om ugen.

Indkøb: én stor tur og et rullende lager

Mængderne gør indkøbsstrukturen vigtigere end i nogen anden husstand. Modellen, der fungerer for de fleste store familier: én ugentlig hovedtur efter planen, ét månedligt storkøb af lagervarer, og et rullende lager af de 10-15 varer, huset aldrig må løbe tør for:

• Ugeturen: ferskvarer og ugens tilbudsproteiner, efter listen, sorteret efter butikkens gange. Med 6 personers mængder er en glemt vare en ny tur, så listen er lov.
• Månedskøbet: ris, pasta, havregryn, dåsetomater, frostgrønt og toiletpapir i storpakker, dér hvor kiloprisen er lavest.
• Det rullende lager: kartofler, løg, æg, mel, bouillon, dåsebønner. Når næstsidste pakke åbnes, ryger varen på listen. Simpelt, og det fjerner de dyre panikture.
• Aviserne styrer proteinerne: Rema 1000, Netto og Lidl skiftes til at have ugens bedste kødtilbud, og med 6 personers forbrug er forskellen ca. 40-80 kr pr. uge, ikke småpenge.

Planlægningen selv må ikke blive et deltidsjob oven i alt det andet. simre bygger ugens madplan automatisk ud fra de aktuelle tilbud og samler alt på én indkøbsliste, og netop i en stor husstand, hvor listen er lang og mængderne store, er det den tunge ende, der forsvinder. Lav din gratis madplan, og gang portionerne op til jeres bord.

Weekendens store madlavning: 90 minutter, 3 gryder

Store familier får mest ud af at samle noget af ugens madlavning i én weekendblok. Modellen: 90 minutter søndag eftermiddag, hvor 3 ting kører samtidig. Ovnen tager nakkefileten eller kyllingerne til aftensmaden. Det store blus tager en dobbelt gryde kødsauce eller chili, hvoraf halvdelen fryses. Og det lille blus koger æg og evt. en portion ris til de kommende dages madpakker og stegte ris. Én oprydning, 3 fluer. Gevinsten viser sig tirsdag og onsdag, ugens mest pressede aftener, hvor aftensmaden nu er opvarmning plus en frisk råkost, samlet ca. 15 minutter. Blokken er også det naturlige sted at lade de store børn tage en gryde: En 14-årig, der ejer kødsaucen fra start til slut, laver reelt en sjettedel af ugens aftensmad, og den slags ejerskab plejer at smitte af på, hvor meget der bliver spist uden diskussion.

Morgenmad og madpakker i stordrift

Aftensmaden er kun en del af en stor families madregnskab; med 4 madpakker og 6 morgenmadder om dagen er resten af døgnet en større post, end de fleste regner med. Stordriftsreglerne er de samme:

• Morgenmad: havregryn, ymer og rugbrød i storpakker, ca. 3-5 kr pr. person, mod ca. 10-15 kr for pakkecerealier og friskbagt. Forskellen er ca. 250-400 kr om måneden ved 6 personer.
• Madpakkerne bygges af aftensmadens planlagte rester: frikadeller, kødsauce som pastasalat, æggekage på rugbrød. 4 madpakker af rester sparer ca. 60-100 kr om ugen i pålæg.
• Frugt købes efter sæson og tilbud i hele kasser eller net, ca. 2-4 kr pr. stk. mod 5-7 i løs vægt, og lægges synligt, det, der står fremme, bliver spist.
• En fast bagedag eller færdigdej til boller hver anden weekend dækker eftermiddagssulten til ca. en tredjedel af bagerprisen.

Sæt tallene sammen, og døgnets små måltider flytter typisk 400-600 kr om måneden i en stor husstand, uden at aftensmadsplanen er rørt. Det er derfor, store familier har mest ud af at tænke madplanen som hele dagens system og ikke kun som svaret på klokken 18.

Månedsøkonomien: hvad 6 munde reelt koster

Regnet op på månedsbasis ligger en planlagt stor familie på ca. 3.700-4.200 kr for aftensmad (4 uger a ca. 900 kr plus lidt weekendluft) og typisk ca. 6.500-8.000 kr for hele madbudgettet med morgenmad, madpakker og frugt. Uden plan ligger sammenlignelige husstande erfaringsmæssigt 1.000-1.500 kr højere om måneden, fordi alle lækagerne, normalpriskød, småture, spild og take-away-nødløsninger, skalerer med husstandens størrelse. Det er værd at sige højt i en tid, hvor netop store familier mærker dagligvarepriserne hårdest: Planlægningsgevinsten er også størst her. De ca. 15 minutter om søndagen er de samme som i en lille husstand, men de forrentes med 6 tallerkener pr. aften i stedet for 1. Følg månedstallet frem for ugetallet, når systemet vurderes: Enkeltuger svinger med fødselsdage og fryserens rytme, men et månedsgennemsnit, der kryber opad 2 måneder i træk, er et ærligt signal om, at en af vanerne, aviserne, portionstallet eller restedagen, er gledet.

Madspild: den store families stille lækage

Jo større husholdning, desto større spild, ikke i procent, men i kroner. 10 % spild af et madbudget på ca. 4.000 kr om måneden er 400 kr, og i store familier gemmer spildet sig 3 steder: gryder, der konsekvent er for store (portionsregningen igen), køleskabet, hvor rester begraves bag nye varer, og brød og frugt, der købes i mængder, ingen når at spise. Modtrækkene er tilsvarende konkrete: Regn portionstallet efter, indfør en fast restehylde i øjenhøjde i køleskabet, som alle må tage fra, og gør torsdag til den faste restedag, hvor hylden tømmes som tag-selv-bord. Familier, der kører de 3 vaner, henter typisk 200-300 kr om måneden uden at ændre én ret på planen. Og gør spildet synligt en enkelt uge, hvis motivationen mangler: Alt, der ryger ud, lægges i én pose, og posen vejes fredag. De fleste store husstande finder 2-4 kg, og det tal plejer at være argument nok til, at restehylden og portionsregningen bliver taget alvorligt af alle over 12.

Udstyret, der gør stordrift let

Store mængder kræver ikke professionelt udstyr, men et par størrelser mere, end standardkøkkenet er født med, og investeringen er lille målt mod, hvad den sparer i besvær:

• En 8-10 liters gryde, ca. 200-350 kr: dobbeltportioner af sovs, suppe og chili uden at koge over. Den vigtigste enkeltanskaffelse.
• 2 store bradepander eller ovnfaste fade: 2 fulde fade kyllingelår eller kartofler ad gangen, så ovnen udnyttes i ét hug.
• Fryseposer og store bøtter med flad bund: flade pakker fryser hurtigere, stables bedre og tør op på den halve tid.
• En håndblender, ca. 150-250 kr: supper og sovser i store mængder uden at flytte gryder rundt.
• Evt. en kummefryser, brugt fra ca. 500-1.000 kr: den betaler sig hjem på storpakker og tilbudskød på under et år i en husstand på 6.

Ét bord, 4 aldre: mad alle kan spise

Den store families sidste udfordring er spredningen: en 4-årig og en 16-årig ved samme bord, med hver deres forhold til stærk mad, grøntsager og nyheder. Løsningen er den samme som for kræsenhed generelt, byg retterne i lag: Chilien laves mild, og de store krydrer selv op med chilisauce ved bordet. Tacos og pizza er selvbyggerretter af natur, alle vælger fra de samme skåle. Karryen serveres med riste-selv-topping. Og de mindste får altid en kendt komponent, ris, kartofler eller rugbrød, at falde tilbage på. Det er ikke tilfældigt, at netop selvbyggerretterne er store familiers mest gentagne aftener: De skalerer i mængde, de skalerer i alder, og de gør bordet roligere. Strammer økonomien til, skalerer bundprismodellen fra billigste madplan i øvrigt bedst af alt i netop store husstande: Dahl til 6 koster ca. 65 kr, og gryden er ligeglad med, hvor mange den skal mætte.